Centrum-Demokraterne (CD) kom i Folketinget ved jordskredsvalget 1973 med en vellykket hybrid af borgerlig og socialdemokratisk politik, personificeret i den karismatiske partistifter Erhard Jakobsen. Partiet forstod at udnytte sin position i midten af det politiske spektrum, der indebar en nøgleposition ved regeringsdannelser til højre og venstre. Efter at have siddet i regering under Poul Schlüter i 1980’erne kom CD tilbage på regeringstaburetterne, da en anden Poul, socialdemokraten Nyrup Rasmussen, dannede regering i 1993.
Blandt dem, der stod til en ministerpost i den nye koalitionsregering, var major og CD-politiker Svend Bergstein, som havde været en folkekær TV-militærkommentator under USAs krig mod Irak. Bergstein fik ansvaret for et nyoprettet Forsknings- og Teknologiministerium, hvis arbejdsfelt var ret generelt beskrevet som ”forskningsrådgivning samt forskningsområdet og den teknologiske udvikling generelt”. Politiske kommentatorer spåede den nybagte minister og det nyoprettede ministerium en kort levetid. Helt sådan gik det ikke; nok blev Bergstein afløst efter kun ét år på posten, men ministeriet bestod og fik i september 1994 sit ressortområde udvidet med IT og telekommunikation, netop på dette tidspunkt et følsomt politisk område på grund af de igangværende privatiseringer af telesektoren. Fire år senere blev den forskningsmæssige og administrative del af universitetsområdet overført fra Undervisningsministeriet.
Samtidig med udvidelsen af ministeriets opgaver i 1994 blev ministerposten overtaget af socialdemokraten Frank Jensen, og siden har det været reglen, at Forskningsministeriet - eller som det nu hedder, ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - besættes af det største regeringsparti. Den hidtil længst siddende minister er venstremanden Helge Sander.
Billedet af forskningsminister Svend Bergstein og professor John Perram på Odense Universitet blev bragt i Nyt fra Odense Universitet kort efter ministeriets oprettelse i januar 1993.
|
Andre begivenheder i 1993:
|