Skip to main content
DA / EN

1980

Da Odense Universitet blev projekteret i slutningen af 1960’erne, var olie en billig og rigelig energikilde, og det forekom nærmest som en selvfølge, at universitetet skulle have egen, oliefyret varmecentral. I begyndelsen af 1970’erne steg olieprisen dramatisk, og i slutningen af 1970’erne rystede olieprisen endnu en gang universitetets økonomi - uheldigvis på et tidspunkt, da regeringen i forvejen havde besluttet at beskære alle statsinstitutioners budgetter med 1,4 %. For at få regnskabet til at balancere måtte Odense Universitet skære hårdt ned i forhold til et i forvejen skrabet budget.

I december 1980 aktionerede uddannelsessøgende i hele Odense mod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. På Odense Universitet var der fra morgenen den 2. december ophængt plakater med teksten ”Universitetet er lukket - overdraget til militære formål” og et fingeret brev fra universitetets rektor, underskrevet ”Rektor Åge Trommer, Oberstløjtnant af reserven”.

Dagen efter, den 3. december, arrangerede Studenterrådet ved Odense Universitet, Fælles-Elevrådet i Odense og De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg en ”Ungdommens aktionsdag”, hvor skoleelever, gymnasieelever, EFG-lærlinge, kursister, studerende, arbejdsløse m.fl. gik i demonstration fra Munke Mose til Flakhaven.

Andre begivenheder i 1980: 

  • Vesttyskland grundlægges et nyt parti, ”De Grønne”, som ved valget i maj får 1,5 % af stemmerne.
  • Det amerikanske firma 3M lancerer den selvklæbende gule ”Post-It” seddel.

Forrige - Næste

Retur til Historien år for år

Sidst opdateret: 17.01.2017