Odense Universitets historieprofessor Tage Kaarsted befandt sig den 4. december 1973 i DRs valgstudie, hvor han sammen med journalister og valgeksperter skulle kommentere det brogede resultat, der var i vente denne aften. Ikke mindre end seks partier prøvede at komme ind i Folketinget. Tre nye: Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Og tre gamle: DKP, Venstresocialisterne og Retsforbundet, som tidligere var røget ud af tinget, men håbede på at genvinde en plads.
Tage Kaarsted gav ikke de tre sidstnævnte mange chancer. Han påpegede, at det ikke før var sket, at vælgerne havde bragt et parti ind igen, når det først en gang var stemt ud af tinget. Som aftenen skred frem gjorde valgtallene den historiske erfaring til skamme. Det endelige resultat, der senere skulle blive kendt som ”jordskredsvalget”, medførte, at hver tredje parlamentariker måtte forlade sin plads, mens fem af de seks udenforstående partier blev repræsenteret. Kun Venstresocialisterne klarede ikke spærregrænsen i denne omgang.
Skønt Socialdemokraterne stadig var tingets største parti, måtte Anker Jørgensen opgive at fortsætte som statsminister. I stedet dannede Poul Hartling en smal venstreregering, der kun havde få mandater bag sig, men i den kaotiske parlamentariske situation heller ikke noget flertal imod sig. Ny undervisningsminister blev Tove Nielsen, valgt i Skivekredsen. Hendes embedsperiode var præget af nedskæringer og indskrænkninger, og af politiske modstandere fik hun snart øgenavnet Skivebremsen. Hendes undervisningspolitiske redegørelse i april 1974 varslede store omlægninger og indskrænkninger på uddannelsesområdet, blandt andet adgangsbegrænsning, som blev indført fra 1976.
|
Andre begivenheder i 1972:
|