I 1700-tallets Syddanmark gik vejen til universitetet via den lærde skole, nærmest svarende til nutidens gymnasium. Lærde skoler fandtes i de større købstæder som for eksempel Odense, Ribe, Kolding og Haderslev. De stod under tilsyn af den stedlige biskop, der blandt andet skulle godkende alle læreransættelser. Samarbejdet mellem rektor og biskop var dog ikke altid uden problemer.
Mathias Anchersen var født i Kolding 1682 og dimitteredes i 1698 fra den lærde skole i Ribe, hvor faderen Ancher Anchersen var biskop. Efter tre års studier ved universitetet i København blev han som 19-årig rektor for den lærde skole i Fredericia. Her kom unge Anchersen i kontakt med den jødiske menighed og skrev en disputats om rabbinsk litteratur, der indbragte ham doktorgraden og udnævnelsen til professor designatus, dvs. at han skulle få et professorat i humaniora eller teologi, når et blev ledigt.
Da der i 1731 endelig var et ledigt professorat, modsatte den nye konge, Christian 6., sig imidlertid udnævnelsen af Anchersen, som i stedet blev biskop i Ribe. Her kom det til flere konflikter med rektoren for den lærde skole, digteren Christian Falster, der ikke ville anerkende biskoppens ret til at blande sig i det, han opfattede som skolens indre anliggender.
Første gang, de to stødte sammen, var i 1733, da rektoren ansatte en lærer uden biskoppens godkendelse. En senere strid, i 1738, drejede sig om elevernes deltagelse i gudstjenesterne. Begge gange klagede biskoppen til kongen over rektorens "Opsætsighed, Foragt og trodsige Ulydighed", og begge sager endte med en skarp irettesættelse til Falster.
Mathias Anchersen døde 1741 og efterfulgtes i embedet af salmedigteren H.A. Brorson.
Topbilledet er taget af Bente Bramming og viser bispegården Taarnborg i Ribe.
|
Andre begivenheder i 1733:
|