Med enevældens indførelse i 1660 fik kongen det endelige ord i alle sager, også dem, der angik kirkens og universitetets forhold. Ancher Anchersens levnedsløb er et eksempel på, hvor meget kongens bevågenhed kunne betyde for karrieren – en karriere som i Anchersens tilfælde førte tværs over Syddanmark, fra fødehjemmet i Kerteminde via Odense og Kolding til bispegården i Ribe.
Ancher Anchersens far var sognepræst i Kerteminde. Ancher Anchersen blev dimitteret fra Odense Katedralskole og drog til udlandet for at studere. Efter hjemkomsten blev han sognepræst ved Nikolaj kirke i Kolding. Under et af sine ophold på Koldinghus blev kongen, Christian 5., opmærksom på Anchersen og må have fået et godt indtryk af ham, for da kronprinsen i 1692-93 drog på en lang rejse til Tyskland, Frankrig og Italien, blev Ancher Anchersen sendt med, officielt med status af hofprædikant og sjælesørger, måske også som en slags moralsk opsynsmand for den unge og livsglade prins, den senere Frederik 4.
Samme år som kronprinsen og Anchersen vendte hjem, døde biskoppen i Ribe, Christen Lodberg. Anchersen blev indsat i det ledige embede og kort tid senere tildelt den teologiske doktorgrad "ved kongelig udnævnelse", dvs. uden at have forsvaret en disputats.
Det nære forhold til hoffet kulminerede med biskop Anchersens deltagelse i den højtidelige kongesalving af Frederik 4. på Frederiksborg i foråret 1700 (billedet foroven). Året efter døde biskoppen og blev begravet i Ribe; senere blev hans jordiske rester flyttet til Kolding, Skt. Nikolaj kirke. Her hænger stadig et barokepitafium med en lang latinsk indskrift forfattet af sønnen Mathias til minde om Ancher Anchersen.
Topbilledet er et udsnit af en gouache, der viser salvingen på Frederiksborg. Til venstre ses Ancher Anchersen og de to andre deltagende biskopper. Originalen tilhører Rosenborg.
|
Andre begivenheder i 1700:
|