Af Stine Charlotte Hansen, journalist, stich@sdu.dk
Q: Hvad husker du bedst din studietid på SDU for?
- Det var en travl og vild tid, hvor jeg nærmest slæbte soveposen med på campus. Ikke for at sove i timerne men for at overnatte. Men det var også en ekstremt festlig tid, eftersom Boogies skulle lægges ned hver torsdag, fredag og lørdag. Jeg elskede at gå på SDU. Og især det at komme fra et andet sted i Danmark og møde mange andre studerende fra andre dele af landet. Mine bedste venner i dag, er dem jeg mødte på SDU.
Q: Når du ser tilbage, er der så noget (et råd fra en underviser eller en særlig læring), som står frem i din hukommelse?
- Der står det tilbage, at vi selvfølgelig blev behandlet som voksne mennesker. Det vil sige, at ingen løftede et øjenbryn, da jeg og min medstuderende veninde Marie, rejste til Afghanistan to gange i studieforløbet. Og så lærte jeg at fortælle historier. Og ikke at være en skrivebordstomat. Fra første dag skulle vi ud og være “fodsålejournalister”, og jeg blev sendt til Svendborg på en ikke nærmere defineret opgave, som jeg selv måtte finde på.
Q: Hvordan har du kunnet bruge det i dit job, du har lært på uddannelsen?
- Jeg bruger det jo hele tiden og bygger oven på, eftersom journalistik er en meget praktisk uddannelse. Og så lagde studiet en god bund gennem alle de forskellige fag som filosofi, sociologi og international politik, som vi journalister nok kunne bruge endnu mere af. Der blev åbnet et vindue til verden.
Q: Da du var journaliststuderende i sin tid, forestillede du dig nogensinde, at du ville komme til at være i dit nuværende job (eller forestillede du dig noget helt andet)?
- Det gjorde jeg helt bestemt. Sommeren inden jeg begyndte på studiet i 2003, havde jeg været i Irak efter invasionen, og dér vidste jeg, hvad jeg ville. Så jeg var nok ekstremt målrettet gennem min studietid - på trods af alle de sene aftener i byen. Jeg har aldrig været en 13-tals-pige udover i mit bachelorprojekt, som virkelig var noget, jeg gik op i. Så jeg tror, det er vigtigt at studere OG lukke resten af livet ind. Det udelukker ikke, at man er målrettet.
Q: Hvad er - efter din egen mening - din største faglige bedrift til dato?
- At jeg har udviklet mig fra at være en ret indadvendt, stille og lidt genert pige som barn til at kunne begå mig i mit meget ekstroverte job, hvor jeg stadigvæk nogle gange skal tage en dyb indånding. Også bare for at sige til alle de stille piger, at I kan godt.
Q: Hvad betyder det egentlig for dig at få en pris som SDU’s æresalumne?
- Det er en stor ære. Især hvis jeg kan inspirere andre til at forfølge det, de drømmer om og turde satse. SDU har en særlig plads i mig, fordi det var dér, jeg fandt mig selv. Og det potentiale har en uddannelsesinstitution, hvor de studerende har tid til at nørde inden for det fag, de går op i. Jeg var chefredaktør for studiebladet RUST, og gennem det arbejde mødte jeg studerende fra alle de forskellige studier, der var fuld af ideer og opfindsomhed. Så selvfølgelig er jeg meget taknemmelig for at være æresalumne.
Foto: Klaus Holsting, Politikens Forlag
