- Vi skal få enderne til at mødes

Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk, 10-12-2018

Når SDU laver et forskningssamarbejde med en virksomhed eller et andet universitet, bliver der udformet en kontrakt. 

Det er juristerne fra Legal Services i SDU RIO, som laver eller gennemgår kontrakterne. Hvert år arbejder de med omkring 1300 af den slags aftaler. 

Morten Kjøller og Søren Rasmussen arbejder blandt andet med forskere, som med deres samarbejdspartnere har fået penge fra Innovationsfonden til forskningsprojekter. 

- Vi har en ret stor koordinerende rolle, for vi skal have parterne til at blive enige på mange områder. Det absolut vigtigste er spørgsmålet om de immaterielle aktiver, altså om rettighederne til det, der bliver forsket i, forklarer Søren Rasmussen. 

Spændingsfeltet mellem forskere og frie markedskræfter

Morten og Søren befinder sig altså i spændingsfeltet mellem forskerne, som ofte er mere optaget af forskningen end af juraen, og virksomhederne, der befinder sig i de frie markedskræfter i en evig boksekamp med konkurrenterne, hvor kun de stærkeste overlever. 

- Det mest udfordrende i vores arbejde er, at der kan være så stor forskel på de parter, som universitetets forskere indgår aftaler med. Det kan være alt fra den lille smedevirksomhed med to til tre ansatte til Mærsk, forklarer Morten Kjøller. 

Juristernes rolle kræver et tæt samarbejde med kolleger fra universitetets forskerstøtteenheder. Når parterne skal til at lave samarbejdsaftalen, har de typisk allerede defineret blandt andet projektplan, organisering, ledelse og budget.

Målet er fair aftaler for begge parter

Juristernes mål er at lave så balancerede aftaler som muligt, og derudover skal samarbejdsaftalerne naturligvis ligge inden for lovens rammer. 

De ser sommetider virksomheder lægge an til et større tovtrækkeri, men at lave en aftale med en offentlig institution, som et universitet, er ikke det samme som at gøre det med andre virksomheder.

- Som universitet må vi gøre det, vi har lov til. Virksomheder må gøre alt det, der ikke er ulovligt. Det er to meget forskellige udgangspunkter, forklarer Søren Rasmussen.

- Vi ser ofte, at mindre virksomheder hyrer en advokat, som selvfølgelig vil gøre det bedste for virksomheden. Men som universitet er der lovgivning, vi skal overholde, så vi kan i virkeligheden ikke forhandle. 

En kontrakt er aldrig bare en kontrakt

Universitetet kan ikke give rettighederne til viden eller produkter gratis - det står i loven. Og så er en kontrakt aldrig bare en kontrakt. Det er meget vigtigt, at alt går rigtigt til, for ellers kan forskerne komme i klemme.

- Der er mange ting, som kan gå galt. Et tilbud er bindende, så snart dette accepteres. Vi har set eksempler på, at forskeren er kommet til at love noget, som universitet ikke kan holde, for eksempel at forskere har afgivet rettigheder til deres forskning, forklarer de to jurister.

- Det er problematisk, for selvom forskeren stoler på sin samarbejdspartner, kan det i sidste ende betyde, at forskeren ikke kan forske videre inden for feltet eller publicere. 

For det meste får juristerne redt trådene ud igen, men det er ikke altid ukompliceret. Derfor vil de gerne tidligt med i processen. 

Meget taknemmelige for juridisk service

Morten og Søren synes, det er spændende at servicere forskerne, selvom de af og til bliver opfattet som en sten i skoen, når de begynder at pege på paragrafferne. 

- Det bedste ved vores job er, når forskerne bliver glade for vores service. Vi kan fjerne en masse administrativt fra deres borde, og det er de meget taknemmelige for, forklarer Morten Kjøller.