SDU hjælper gazelle med svært innovationsspring.

At finde den rette eksterne videnspartner kan være et væsentligt spring for små og mellemstore virksomheder (SMVer) på vejen mod kontinuert udvikling og vækst. TEK Innovation har nu anvist endnu en god vej til hvordan flere syddanske SMV’er med fordel kan øge deres innovation. Samarbejdet er støttet med 250.000 kr. fra Innovationsfondens nye InnoBooster-ordning, som er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Produktinnovation i centrum
PJD A/S vil sætte yderligere fart på produktinnovationen med et nyt produkt, der bedst kan betegnes som et målesystem til optælling af plastikemner. Ved samarbejdet med SDU-TEK får virksomheden hjælp til at identificere og vurdere de bedst egnede måleprincipper, som på sigt skal indgå i produktet, og derved være med til at skabe grundlag for selve optællingen.

Samarbejde, arbejdspladser og vækst
Det er forventningen, at det nye produkt vil skabe grundlag for både vækst og flere arbejdspladser for virksomheden og dennes samarbejdsparter. Samtidig kan virksomheden knytte tættere kontakt til forsker og studerende på SDU-TEK, samt også den vej få adgang til kvalificeret arbejdskraft samt bedre muligheder for at skabe kontinuert innovation.

En virksomhed der investerer i udvikling
PJD A/S der omsætter for ca. 20 mio. kr., har base i Aarup på Fyn, og beskæftiger i 2014 cirka 15 ansatte. Virksomheden har gennem en årrække beskæftiget sig professionelt med udvikling af automation og industriel IT og har netop modtaget deres 5. kåring som Gazelle-virksomhed.

Virksomheden og universitetet er glade for samarbejdet 
Kurt Hesseldahl Christensen, Direktør, PJD A/S udtaler: ”Som en effektiv og kommercielt drevet virksomhed har vi behov for at møde fagfolk, der hurtigt forstår vores behov og som effektivt kan omsætte det til konkrete løsningsforslag. TEK Innovation har her ydet en fin hjælp med at udfordre, strukturere og konkretisere forskningssamarbejdet i forhold til den rette forsker. 

René Lynge Eriksen, lektor ved SDU-TEK udtaler: ”Via TEK Innovation blev jeg introduceret til PJD A/S, virksomhedens projektidé samt InnoBooster-finansieringsmuligheden. Samarbejdet med TEK Innovation har desuden stor værdi fordi deres viden om ansøgningskrav, er med til at øge bevillings-succesraten, og således gøre det lettere for os som forskere at etablere samarbejde med nye virksomheder”.

Kontakt TEK Innovation hvis din virksomhed også ønsker at vide mere om InnoBooster-ordningen link til kontakt.

Vil du vide mere om PJD A/S læs her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies