Nethandel under luppen
Flere og flere sociale praksisser ‘resemiotiseres’, idet de flyttes fra den fysiske til den til digitale virkelighed, hvilket fundamentalt ændrer menneskelig interaktion og betydningsskabelse. Nethandel er relevant i studiet af digitaliseringens resemiotiserende konsekvenser, fordi denne sociale praksis i stigende grad påvirker alle, og fordi designet af websider entydigt er tilrettelagt efter den besøgendes identitet som forbruger snarere end som borger.
I et komparativt studie af nethandel og handel i fysiske butikker vil dette projekt kortlægge om, og i givet fald hvordan, betydninger og sociale identiteter skabes med forskellige ressourcer (fx ord, billeder og lyde) online og offline. Endvidere søger projektet med sin multidisciplinære kobling af socialsemiotisk tekstanalyse og multimodal konversationsanalyse at udvikle en ny teoretisk og metodisk tilgang til studiet af resemiotisering, herunder at redefinere centrale humanvidenskabelige begreber som ’tekst’ og ’kontekst’.
RESEMINA er bevilliget af VELUX FONDENs kernegruppeprogram. Læs mere om VELUX FONDEN og de øvrige bevillinger her.