Forestillinger om det gode liv - amerikanske billeder i dansk konsumkultur og hjemmeliv 1950-70
Dette projekt handler om danskeres forestillinger om det gode liv i relation til hverdagsliv, hjem og familie. Fra USA kom billeder af et hjem, der dannede rammen om det gode liv samt var det håndgribelige bevis på både det demokratiske systems overflod og den vestlige moderniseringsmodels succes, men spørgsmålet er imidlertid, hvordan forestillinger om det gode liv i USA blev rekontekstualiseret i Danmark?
Mit fokus er rettet mod den moderne husmor i rollen som konsument af teknologi, til hjemmet i almindelighed og til køkkenet i særdeleshed. Forbruget handler imidlertid ikke kun om varer og teknologi, for i kølvandet på køleskabe og selvbetjeningsbutikker fulgte både tid, der blev frigjort som en konsekvens af de nye tiltag og en ny livsstil. Hvad skulle overhovedet være formålet med den moderne husmors nye sagkundskab? Hvad skulle tiden, fritiden, bruges til? I konstruktionen af det amerikanske hjem blev sociale forskelle nedtonet og kønnenes forskelle fremhævet, men spørgsmålet er, om et klasseløst middelklasseideal lod sig overføre til danske forhold? I min analyse vil jeg således forfølge spørgsmålene om, hvilke idealer det gode liv repræsenterede i Danmark, og hvordan forbrug og fritidsliv blev tilpasset danske forhold for endelig at diskutere, om man i forhold til konsumkulturen kan tale om en entydig efterligning af den amerikanske norm eller om elementer af den ambivalens, der kendetegner tilgangen til kulturlivet, også kan spores på dette område? (Hans Hertel og Iben Vyff)
Det er ikke teknologiens artefakter i sig selv, men sammenhængen de indgår i, der er interessant i denne sammenhæng. Mit perspektivet er således præget af den konsumsociologiske forskning, der har fokus på samspillet mellem mennesker og artefakter og på hvordan materielle objekter repræsenterer sociale værdier.(Arjun Appadurai og Stephen Harold Riggins)
Jeg vil spore amerikansk påvirkning af forestillinger om der gode liv ad forskellige påvirkningsveje, i spændet mellem direkte og indirekte påvirkning, og i spændet mellem statslig og massemedial påvirkning. Kildematerialet vil derfor sammensættes af materiale fra de råd og organer, der henvendte sig til den moderne husmor: Statens Husholdningsråd, der bl.a. i en lang række af pjecer rådgav om alt fra teknologi og indkøb til forholdet mellem udeerhverv og hjemmearbejde, Danske Husmødres Forbrugerråd, det senere Forbrugerrådet, der udgav "Tænk" med forbrugerorienteret stof og test af produkter samt materiale udgivet af Komitéen for Sundhedsoplysning, f.eks. "Husmor. Hjemmenes Helsebog" (1966). Dertil kommer materiale fra livsstilsmagasinet Bo Bedre (1961-) som var et af de første specialmagasiner i Danmark samt Bygge og bo. Boligindretning, kunst og håndværk, have. Tidsskrift for danske hjem (1934-66), der var en forløber for Bo Bedre. Endelig vil jeg inddrage rapporter fra studierejser og andre rejseskildringer, hvori danskere beskriver de amerikanske hjem f.eks. Husholdningskonsulentarbejdet i U.S.A. (1953), Landbrugs- og Husholdningsproblemer i U.S.A. (1954) og f.eks. P. Mundus-Pedersens artikler i Jyllandsposten, 1954, hvor han beskriver familielivet for dem, han betegner som gennemsnitsamerikanerne samt Gunnar Buchwalds artikler i Berlingske Tidende, 1956, hvor han diskuterer det, han kalder for fritidens tidsalder.
Projektet vil udmunde i en monografi og en artikel til et internationalt tidsskrift.