Dette projekt skal undersøge, hvilken betydning amerikanske påvirkninger havde i de danske ungdomsmiljøer fra 1945 til 1975 og hvordan dette kom til udtryk i de unges dagligdag. De amerikanske påvirkninger vil blive opfattet som et kulturmøde, hvorfor det er sammensmeltningen og tilpasningen af det amerikanske i forhold til det danske, projektet vil fokusere på. Undersøgelsen vil afdække, hvordan de amerikanske påvirkninger kom til udtryk gennem de forskellige ungdomsgrupperingers fysiske fremtræden og forbrugsmønstre, men også amerikanske påvirkninger på af mere ideologisk og kulturel art vil blive belyst og diskuteret gennem undersøgelsen. Idet undersøgelsen dækker ca. 30 år, vil det være muligt at beskrive både sammenhænge og udviklingstendenser i møde mellem en dansk og en amerikansk kultur, der manifesterede sig gennem et amerikaniseret udtryk, som viste sig blandt ungdommens forskellige miljøer og grupperinger.
Projektets kerneområder
Projektet vil konkret analysere fire hovedområder, hvor amerikanske inspirationer har været en del af ungdomsmiljøerne. Jeg arbejder ud fra en overordnet antagelse om, at der blandt ungdommen sideløbende fandtes flere forskellige grupperinger, der eksisterede side om side.
1) Det fysiske rum: Projektet vil analysere de fysiske rum, som unge mennesker agerede i. Analysen skal give en pejling på, hvor og i hvilke sammenhænge, man havde mulighed for at være ung. Analysen vil omhandle både de private rum som teenage-værelset, klubværelser, kollegieværelser og offentlige rum som mælkebarer, kaffebarer, værtshuse, spillesteder, ungdomsklubber, politiske foreninger, herunder græsrødder – og naturligvis også en indkredsning af de autoriserede ungdomssteder som sportsklubber, spejderbevægelser, politiske ungdomsforeninger, skole, gymnasie- og studenterforeninger. Her vil det være interessant at efterprøve hensigten bag de autoriserede rum og undersøge hvordan de faktisk blev benyttet eller ikke benyttet af de forskellige ungdomsgrupperinger.
2) Forbrug: Et træk, der ofte er blevet fremført i forbindelse med efterkrigstidens ungdom, er, at der for første gang opstod en generation af unge, der havde råd til et større forbrug af kommercielle kulturprodukter som film og musik samt andre forbrugsgoder. Denne del af analysens skal beskæftige sig med unge som konsumenter af kommercielle produkter rettet direkte mod denne gruppe. Hvordan påvirkede amerikanske påvirkninger forbrugsmønstre hos ungdommen og hvordan karakteriserer dette forbrug de forskellige ungdomsgrupperinger? I hvor høj grad defineres ungdomskultur som forbrugskultur?Var det særligt produkter med amerikansk oprindelse, der tiltalte unge mennesker?
3) Musik: For at indkredse de forskellige grupperinger, der fandtes blandt de unge, vil jeg definere dem ud fra den musik, de enkelte grupper hørte. Forbruget af kulturelle produkter, der signalerer et bestemt tilhørsforhold, var og er en vigtig identifikationsfaktor for de forskellige ungdomsgrupperinger, og ofte er musikken en af de stærkeste identitetsgivere. Ved at følge ungdomskulturernes musikalske tilhørsforhold fra dyrkelsen af den progressive jazz i 40’erne og 50’erne over rock’n’roll, folk, psykedelisk rock og til sidst den mangfoldighed af forskellige undergenrer inden for rockmusikken, der opstod i 70’erne, kan man indkredse hvordan ungdommen lød, så ud, og - måske - hvad den tænkte. Hvor udbredt var fx opfattelsen af at tilhøre en subkultur eller decideret modkultur? Var ungdomskulturerne i opposition til det omgivende samfund? Dette er et spørgsmål, der er relevant at tage højde for gennem hele perioden, da svarene meget vel kan ændre sig alt efter hvor i årtierne, der slås ned og hvilke grupper, der undersøges.
4) Fascinationen af det amerikanske og anti-amerikanisme: Det vil blandt andet blive undersøgt, hvordan sammenhængen var mellem de grupper, der dyrkede amerikansk inspireret musik og de grupper, der bl.a. i form af anti-atombevægelsen og fredsbevægelsen artikulerede en mere ideologisk præget anti-amerikanisme og kritik af det etablerede samfunds kommercialisering og politiske og økonomiske afhængighed og tilknytning til USA. Det er dualiteten i amerikaniseringen, der er interessant, da de, der tilsyneladende er de stærkeste kritikere af en politisk og økonomisk amerikanisering, tilsyneladende i høj grad bygger deres egen identitet op omkring en ungdomskultur, der er præget af forbruget af amerikanske kommercielle produkter. Et spørgsmål vil her være, hvorvidt dyrkningen af musik med amerikanske forbilleder var den del af en ungdoms- og modkultur, der repræsenterer en kulturel amerikanisme, som står som opposition til det etablerede samfund, der repræsenterer den økonomiske og politiske amerikanisme. I dette afsnit skal det også undersøges, om der fandtes grupper eller miljøer, som bevidst dyrkede amerikanske forbilleder, og hvordan dette kom til udtryk.
Tidligere dansk og udenlandsk forskning på området
Der findes kun meget få undersøgelser, der fokuserer på amerikanske kulturpåvirkninger af ungdommen efter anden verdenskrig, og dem der beskæftiger sig kun med kortere tidsperioder end dette projekt. Amerikanisering behandles således i antologien Amerikanisering af det danske kulturliv i perioden 1945 – 58 (1983) redigeret af Peter Knoop Christensen. Charlotte Rørdam-Larsens artikel ”Først og fremmest fordi han er englænder”, omhandler anglo-amerikanske påvirkninger af rockmusikken i perioden 1955 – 1960. Artiklen er en del af projektet Dansk Rockhistorie (Københavns universitet 2003 – 2006). Dette projekt havde dog et mere musikhistorisk og sociologisk sigte, og den danske rockkultur, som er en af efterkrigstidens ungdoms vigtigste kulturelle identifikationsfaktorer, blev kun behandlet i en slags amerikaniseringsperspektiv i ovennævnte artikel.
Allerede kort efter besættelsen nedsattes ungdomskommissionen. Ungdomskommissionens virke er belyst i Hans Sode-Madsens Farlig ungdom : samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945 – 1970(2003), der giver et indblik i det officielle Danmarks syn på ungdommen i efterkrigstiden. Det antiautoritære ungdomsoprør i 60’erne er blevet beskrevet i flere populære fremstillinger og en del biografier. Der findes dog kun få egentligt videnskabelige undersøgelser af emnet. Blandt de seneste nævnes Morten Bendix Andersen og Niklas Olsens antologi 1968 : dengang og nu (2004), der både indeholder videnskabelige artikler og artikler af mere erindringspræget karakter, og Niels Martinovs Ungdomsoprøret i Danmark (2000), der fokuserer på beatmusikken som samlende faktor for ungdomsoprøret.
Der findes flere udenlandske undersøgelser, der omhandler amerikanske påvirkninger af kulturelle forhold, som kan være anvendelige i forhold til denne undersøgelse af ungdomsmiljøer. Tre forskellige eksempler, der på trods af forskellige genstandsfelter vil kunne inspirere til denne undersøgelse, er George McKays Circular breathing (2005), der omhandler udviklingen af det britiske jazzmiljø i det 20. århundrede, Tom O’Dells Culture Unbound: Americanization and Everyday life in Sweden (1997) og Alexander Stephans Americanization and anti-Americanism : the German encounter with American culture after 1945(2005).
Teoretisk tilgang
Afhandlingens teoretiske tilgangsvinkel er tænkt ind i hele projektets overordnede teoridannelse, nemlig kulturmødet. Afhandlingen vil belyse den amerikanske påvirkning af ungdomskulturen gennem fysiske ting som rum, steder, produkter, musik og film. Konsumenterne – i dette tilfælde unge mennesker – har bevidst eller ubevidst tillagt disse produkter værdier og betydninger, der signalerer et amerikaniseret udtryk. Derfor vil det undersøges, om en kulturel antropologisk funderet kulturmødeteori som den bl.a. fremstilles i Arjun Appadurais antologi The Social Life of Things: Commodities in Cultural Perspective (1986), kan benyttes.
Det er det særligt fordanskede udtryk af amerikanske påvirkninger blandt de forskellige ungdomsmiljøer, som her har interesse. For at undersøge kulturmødet i ungdomskulturerne vil det være relevant ikke kun at fokusere på de strømninger i ungdomskulturen, der havde amerikanske eller anglo-amerikanske træk - eller som man troede havde det. Det vil i den forbindelse også være relevant at se på påvirkninger af ungdomskulturerne fra andre lande. Her tænkes særligt på England, der ofte var det europæiske land, som først blev berørt af nye amerikanske kulturelle påvirkninger. England er yderligere interessant, da det også kan være arnested for kulturpåvirkninger, der fejlagtigt blev opfattet som amerikanske. Andre landes kulturelle afsmitning som Italien, Frankrig og til dels Sverige vil ligeledes blive draget ind i analysen, for dermed at sætte den amerikanske påvirkning i relief.
Jeg arbejder gennem projektet ud fra en præmis om, at forbrug af kulturelle produkter som musik og film eller andre produkter tillagdes en særlig identitetsskabende betydning i periodens forskellige ungdomsmiljøer. For at forklare, hvorfor efterkrigstidens generationer af unge i vid udstrækning identificerede sig ud fra forbrug af amerikanske produkter, vil jeg læne mig op ad den internationale i forskning i begrebet berømmelse (celebrity). Den amerikanske sociolog David P. Marshall undersøger i Celebrity and Power (1997) berømmelse som en både økonomisk, kulturel og politisk magt. Celebrity-begrebet vil kunne give en mulig forklaring på, hvorfor en type kulturelle produkter bliver foretrukket af forskellige grupper frem for andre.
Kilder
Undersøgelsens kildegrundlag vil i primært være de produkter og skrifter, der udgik fra eller blev forbrugt i de forskellige miljøer selv. Her tænkes bl.a. på jazzmiljøets forskellige tidsskrifter og de "alternative" blade som f.eks. Alternativ (1962 – 63) og Politisk Revy (1963 – 87), der kom frem i 60’erne. Disse blade vil kunne give et indblik i de forskellige grupperingers selvforståelse i forhold til resten af samfundet. Ugeblade som Se og Hør (1953 - ) og Billed-Bladet (1938 - ) henvendte sig i begyndelsen af perioden både til unge og voksne. Dermed giver disse blade et indblik i både ungdomsmiljøer, men også de voksnes syn på de nye tendenser blandt ungdommen. I denne periode er Se og Hør og Billed-Bladet ligeledes gode kilder til den almene opfattelse af undergrunds- og subkulturer, men giver også et godt billede af det ind imellem korte spring fra subkultur til at være en accepteret del af samfundet. I 60’erne opstår der blade, som på et kommercielt grundlag er henvendt unge og bl.a. beskæftiger sig med de nyeste inden for ungdommens musik og mode. Her tænkes blandt andet på Hit (1964 – 66) Børge (1966 – 67) og Vi Unge (1963 – 2007). Samtidens dagblade og avisdebatter vil ligeledes kunne bidrage til opfattelsen af de forskellige ungdomsbevægelser, men samtidig også give et nogenlunde nøjagtigt overblik over diverse begivenhedsforløb. Ekstra Bladet, som repræsenterer den sensationsorienterede del af dagspressen, vil kunne bidrage til afdækning af nye trends og påvirkninger i perioden. Ligeledes vil undersøgelser af partipressen, der fandtes til op midt i perioden, kunne vidne om synet på amerikanisering set ud fra forskellige ideologiske standpunkter.
Biografier af og om personer, der var en del af de ungdomsmiljøer, som er blev påvirket af amerikanske tendenser, vil kunne bidrage med et øjenvidneskildringer af udviklingen inden for enkelte miljøer. Da vidt forskellige miljøer blev påvirket af amerikanske tendenser i perioden, vil det forhåbentligt være muligt at uddrage nogle generelle træk om amerikanske påvirkninger i perioden. Folk som fx Ole Grünbaum, Torben Ulrich og Ebbe Reich var allerede aktive selvbiografister mens de begivenheder, som her skal undersøges, udspandt sig. Torben Ulrich er af særlig interesse, da han både var feteret som tennisstjerne og som jazzmusiker i halvtresserne og dermed et idol for forskellige grupper blandt halvtressernes ungdom. Derudover var han også en særdeles aktiv skribent inden for jazzmiljøet. Det er således muligt at finde kilder fra halvtresserne, der handler om Torben Ulrich og andre kilder, der er skrevet af Torben Ulrich. En del af disse Ulrichs essays findes i Lars Movins: Jazz, bold og buddhisme (2003). En anden men mindre feteret del af halvtressernes ungdomskultur repræsenterede Bjørn Andersen, der var med til at grundlægge den danske rockerkultur i slutningen af halvtresserne. Denne del af halvtressernes ungdomskultur er beskrevet i Henrik Krügers interviewbog Action mand! (1976). Ole Grünbaum og Ebbe Reich Kløvedal var to af de centrale skikkelser i tressernes ungdomsoprør og har ud fra vidt forskellige perspektiver beskrevet deres oplevelser af tiden i henholdsvis Bar røv i 60'erne (2005) og Efter krigen – Før freden (2004).
Foreløbig tidsplan
Sommer og efterårssemester 2008: Strukturering af projektet. Indsamling af kilder. Arbejde med første delundersøgelse indledes. Forberedelse og afholdelse af konference.
Forårssemester 2009: Første delundersøgelse færdiggøres. Anden delundersøgelse påbegyndes. Fortsatte kildestudier, magasiner og dagblade.
Efterårssemester: 2009: Undervisning på Institut for historie og områdestudier, Århus Universitet. Anden delundersøgelse færdiggøres, tredje delundersøgelse påbegyndes.
Forårssemester 2010: Tredje delundersøgelse afsluttes, fjerde delundersøgelse indledes. Udarbejdelse af engelsksproget artikel.
Efterårssemester 2010: Sidste delundersøgelse afsluttes.
Forårssemester 2011: Sidste skrivefase. Projektet færdiggøres til 30 april 2011.
Litteratur:
Andersen, Johannes: Mellem hoved og krop : om ungdomskulturer, Århus, 2001
Andersen, Morten Bendix og Niklas Olsen (eds): 1968 : dengang og nu, København, 2004
Appadurai, Arjun, The social life of things. Commodities in cultural perspective, Cambridge, 1986
Beck, Ulrich, Natan Sznaider and Rainer Winter (eds): Global America? : the cultural consequences of globalization, Liverpool, 2003
Chester, Edward W.: Europe Views America, 1962
Christensen, Peter Knoop et al: Amerikanisering af det danske kulturliv i perioden 1945 – 58, Aalborg, 1983
Costigliola, Frank: Awkward dominion : American political, economic, and cultural relations with Europe, 1919 -1933, Ithaca, 1984
Disselhoff, Hans-Dietrich og Sigvald Linné: Amerika : den nye verdens højkulturer, Kbh, 1961
Duignan, Peter and L.H. Gann (eds): The rebirth of the West : the Americanization of the democratic world 1945-1958, Cambridge, Mass, 1992
Grazia, Victoria de: Irresistible Empire, 2005
Grünbaum, Ole: Bar røv i 60'erne : dengang verden stod på skrå, eller osse var det mig der var skæv, København, 2005
Krüger, Henrik: Action, mand! : rockerliv i Danmark i tekst og billeder, Lynge, 1976
Markovits, Andrei S.: Uncouth nation : why Europe dislikes America, Princeton, 2007
Marshall, David P.: Celebrity and Power: Fame in Contemporary culture, London, 1997
Martinov, Niels: Ungdomsoprøret i Danmark : et portræt af årene, der rystede musikken, billedkunsten, teatret, litteraturen, filmen og familien, København, 2000
McKay, George: Circular breathing : The cultural politics of jazz in Britain, Durham, 2005
McKay, George: Yankee Go Home (& take me with u), USA,1997
Movin, Lars (ed): Jazz, bold & Buddhisme, København, 2003
Movin, Lars og Torben Ulrich: Udspil : samtaler med Torben Ulrich, København, 2004
O’Dell, Tom: Culture Unbound: Americanization and Everyday life in Sweden, Lund, 1997
Pells, Richard: Not like us : how Europeans have loved, hated, and transformed American culture since World War II, New York, 1997
Reich, Ebbe Kløvedal: Efter krigen – Før freden – En personlig verdenshistorie 1940 – 2004, Tolv – Mands –Minde foredrag, København, 2004
Rørdam-Larsen, Charlotte: ”Først og fremmest er det fordi han er englænder...” – En udeladt dimension i eftertidens opfattelse af rock’n’roll-receptionen i Danmark i tiden 1955 – 1960, Københavns, 2004, http://rockhistorie.dk/antologi/Larsen.pdf
Sode-Madsen, Hans: Farlig ungdom : samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945 – 1970, Århus, 2003
Slater, David and Peter James Taylor (eds): The American Century: Consensus and Coercion in the Projection of American Power, Great Britain, 1999
Stephan, Alexander (ed): The Americanization of Europe : culture, diplomacy, and anti-Americanism after 1945, New York, Oxford : Berghahn, 2007
Stephan, Alexander: Americanization and anti-Americanism : the German encounter with American culture after 1945, New York, 2005Stich, Sidra: Made in USA : an Americanization in modern art, the '50s & '60s, Berkeley, Calif., 1987