En central aktør når det gælder studiet af amerikansering i Danmark er den amerikanske stat og dens påvirkningsarbejde – eller kulturdiplomati. Fra amerikansk side fortsatte man i forskellige institutionelle rammer propagandaindsatsen fra krigen ind i efterkrigsårene, især med fremvæksten af den kolde krig. Således indgik kulturdiplomati som et vigtigt element i Marshallplanen fra 1948. Fra 1953 blev de fleste amerikanske statslige initiativer samlet i USIA, underlagt Udenrigsministeriet. Til de statslige initiativer skal lægges private, der blev udfoldet af store fonde som Ford Foundation og Rockefeller Foundation, ofte i samarbejde med den amerikanske stat.
For Danmarks vedkommende er enkelte sider af amerikansk kulturdiplomatisk arbejde, først og fremmest i 1950erne, undersøgt af historikerne Ingeborg Philipsen, Marianne Rostgaard og Poul Villaume. Men bortset fra udstillinger i forb. m. Marshallplanen og den danske afdeling af Congress for Cultural Freedom er det sket sporadisk og usystematisk, og helt centrale indsatsområder som uddannelsessektoren og udvekslingsprogrammer er ikke blevet behandlet.
Formålet med dette projekt er derfor at skabe et systematisk overblik over de amerikanske initiativer over for Danmark; danske reaktioner herpå og en afdækning af initiativernes effekt. Der er således tale om at kombinere et diplomatihistorisk og et kulturhistorisk perspektiv. Hertil skal lægges, at projektet indbyder til komparative perspektiver, da en række af undersøgelsestemaerne er bedre undersøgt for andre europæiske lande (ikke mindst Østrig). Kildematerialerne til undersøgelserne skal på den amerikanske side især søges i National Archives (Washinton, D.C.) og i de nævnte fondes arkiver i New York, mens det danske materiale er mangefacetteret og ud over statslige arkiver indbefatter fx faglige tidsskrifter, avisreportager og privatarkiver, både institutionelle og personlige. Et særligt fokus vil være en analyse af betydningen af udvekslingsprogrammer, hvis virkninger dels kan følges gennem analyse af karriereveje, dels gennem interviews.
Projektet tænkes udmøntet i artikelform, som anses som det mest velegnede, da det muliggør løbende publicering af delresultater og ikke mindst da inddragelse af komparative elementer vil gøre resultaterne interessante internationalt.
Projektansvarlig: Nils Arne Sørensen