Forskning på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation

The Center for American Studies is the oldest and largest such center in Denmark. Its creation was encouraged and supported by the Fulbright Commission. The core faculty, all of whom have also taught at American universities, focus their research entirely on the United States, serving as a focal point for others with related interests on the several campuses of the University of Southern Denmark and in the rest of Denmark. The Center offers a BA and MA degree, as well as a three-year PhD for selected students.

Læs mere

Et forskningscenter oprettet af Syddansk Universitet og Industrimuseet

På Center for Erhvervshistorie arbejder vi med dansk erhvervshistorie i et bredt samfundshistorisk perspektiv. Vi er interesserede i at undersøge, hvordan kapitalismen udviklede sig i en dansk sammenhæng og blev en central del af den danske samfundsmodel.

Læs mere

Center for Koldkrigsstudier blev grundlagt i 2006 med det formål at fastholde og styrke den frie forskning i Den Kolde Krig. Centret har siden fungeret som hjemsted for Ph.d.-studerende og forskere, der beskæftiger sig med emnet, afholdt seminarer og konferencer, tilvejebragt finansiering og fungeret som katalysator for samfundsdebatten.

Læs mere

The Centre for Communication, Culture and Society aims to develop an interdisciplinary environment for research into sociolinguistic, social psychological and societal phenomena.

Læs mere

The Research Centre for Computational & Organisational Cognition (CORG) aims at studying cognitive aspects in and around organisations.

Læs mere

How does technology shape culture and how does culture shape technology? These are the key questions that determine research and activities at this center. The center is dedicated to the investigation of culture and technology by focusing on a plethora of topics that stem from experiences with technology, such as automatization, human-machine interaction, and AI.

Læs mere

Center for Køn og Diversitet arbejder med at kvalificere, udvikle og formidle forskningen i køn og diversitet på tværs af Syddansk Universitet og i samarbejde med eksterne interessenter. Centeret huser forskere fra Institut for Kulturvidenskaber, men fungerer også som en forskningshub, der samler medarbejdere fra hele universitetet samt gæsteforskere, som arbejder kulturanalytisk med køn og diversitet.

Læs mere

The CHI pursues a groundbreaking view of what it is to be human by drawing on synergies of what is best in Cognitive Science and the Humanities.

Læs mere

Center for Sprog og Læring er et tværfagligt forskningsmiljø der forsker i forskellige sproglige aspekter inden for tilegnelse og brug af L1 og L2 hos både børn og voksne og i typiske såvel som atypiske populationer.

Læs mere

Centre for Medieval Literature (CML) is a Centre of Excellence founded in 2012 and funded for ten years by the Danish National Research Foundation, based at the University of Southern Denmark (Odense) and the University of York.

Læs mere

Centeret er et af Danmarks ældste for særskilt middelalderforskning og har eksisteret ubrudt siden 1976. Fordybelse i middelalder og renæssance kræver en høj grad af specialisering og for bredt at samle viden har det fra begyndelsen været et mål at arbejde tværvidenskabeligt inden for det humanistiske felt. I de senere år er det lykkedes at knytte folk til også fra det naturvidenskabelige område samt at få flere samarbejdspartnere uden for universitetet. Centret arrangerer hvert år i maj en middelalderdag Dies Medievalis, hvor alle med interesse for perioden kan møde op, og et symposium i november. Derved lever vi op til vores mål om at blande os med vores omgivende samfund.

Læs mere

Center for Mellemøststudier blev grundlagt i 1983. I dag er Centret et multidisciplinært forskningscenter med fokus på det moderne Mellemøsten og muslimske majoritets- og minoritetslande samt transnationale dynamikker. Centret tilbyder en to-årig kandidatuddannelse - undervisningen foregår på engelsk.

Læs mere

At the Centre for Multimodal Communication we see multimodality as the study of the semiotic resources people use to communicate and the way they use these resources in concrete social settings.

Læs mere

OPCs research concentrates on work-related communication and practice, often situated in wider societal and cultural contexts.

Læs mere

SoPraCons forskning interesserer sig for, hvordan bl.a. forskellige teknologier kan fremme lighed inden for sundhed, trivsel, velvære og sameksistens. Aktiviteterne indbefatter også anvendt forskning, hvor borgere og brugere involveres.

Læs mere

The Center for Uses of Literature (UoL) interesserer sig for hvordan litteratur bruges i samfundet og hvad vi kan bruge litteraturen til. Ved hjælp af teoretiske, hermeneutiske og empiriske metoder undersøger Centerets forskere brugen af litteratur, især i sammenhæng med sundhed, velfærd, aldring, klasse, arbejde og køn.

Læs mere

The Danish Centre for Welfare Studies (DaWS) was established in 2005 in cooperation between the Faculty of Humanities and the Faculty of Business and Social Sciences at the University of Southern Denmark. The aim of DaWS is to enhance and coordinate welfare state research at the University of Southern Denmark.

DaWS is truly cross-disciplinary. Our group includes political scientists, economists, historians, literary scholars, and sociologists. DaWS also cooperates with scholars from public health, demography, and other disciplines.

DaWS researchers hold a broad portfolio of research projects and interest within the broad fields of political economy, comparative welfare research, and welfare state history. We are interested in fundamental questions such as the normative foundation of the welfare state and its development in a comparative and historical perspective, responses of the welfare state to external challenges, and the impact of welfare states on individuals.

DaWS is active academically in international cooperation and networks, and also contributes to public and political debates domestically.

Læs mere

Henrik Pontoppidan fortjener mere intensivt fokus, derfor har SDU oprettet et Pontoppidan-center. Det nye Pontoppidan-center ønsker at blive træfpunkt for den mangesidede interesse i et af dansk litteraturs helt store forfatterskaber. Centret vil arbejde med både forskning i, formidling og digitalisering af forfatterskabet og interessere sig for, hvordan der kan undervises i Pontoppidan i folkeskolen og gymnasiet. 

Læs mere

H.C. Andersen Centret bedriver forskning på højeste internationale niveau, og det er målet at udvikle  nye litteratur-, kultur- samt formidlingsvidenskabelige tilgange til H.C. Andersen og til Andersens samlede kunstværk. H.C. Andersen Center danner hjemsted for samarbejder med internationale og danske forskere, kulturformidlere samt andre relevante og seriøse aktører på området. 

Læs mere

Vores nuværende epoke kaldes antropocæn – menneskets epoke. Årsagen er, at menneskeheden er blevet en geofysisk kraft -  i stand til at forandre planetens klimatiske system med potentielt frygtelige konsekvenser til følge. Epoken er karakteriseret ved et paradoks: På trods af sin planetomkalfatrende kraft betragtes mennesket også som impotent over for de udviklinger og kræfter, det selv har sat i gang. Man siger derfor, at jordens historie er i gang med at slå tilbage mod menneskets historie og de-centrere mennesket. Forskningsgruppen undersøger det antropocænes historiske rødder og dets nutidige udfordringer i forhold til klimaforandringer og bæredygtighed. Hvad er det antropocænes æstetik, når forholdet mellem menneske og natur opfattes radikalt anderledes end tidligere, og de menneskelige skalaer suppleres med geologiske? Hvilke kulturelle praksisser forårsager og karakteriserer det antropocæne, og hvad bør vi adfærdsmæssigt gøre for at bremse den foruroligende udvikling? Hvordan medialiseres det antropocæne i massemedier og i uddannelsessystemer?

Læs mere

Dette forskningsprogram er samlet om undersøgelser af, hvordan autoritet bliver til, forandres og ikke mindst udfordres ved hjælp af konkrete materielle og æstetiske medier. Det afspejler integrationen af Religionsstudier og Center for Middelalder- og Renæssancestudier med de øvrige miljøer på IH, hvor der også er interesse for den rolle som materielle, visuelle og tekstlige (o.a.) medier spiller i opbygningen, vedligeholdelsen og udfordringen af autoritet i forskellige historiske kontekster.

Læs mere

Forskningsgruppen Videnskabens kulturer og affekter (CASH) undersøger og analyserer videnskabens og teknologiernes kulturer, materialiteter, narrativer, affekter, historier og kropsliggjorte effekter i fortiden, nutiden og fremtiden. Gruppen centraliserer den grundlæggende sammenfiltring mellem menneskelig perception og videnskab, og gruppen er opstået midt imellem de samtidige kulturelle bekymringer om videnskabens rolle som både roden til økologisk og menneskelig destruktion såvel som håbet om, at videnskaben kan muliggøre det naturliges og det menneskeliges genopståen.Når vi studerer, hvordan videnskab har formet og skabt den verden, vi kender, og hvordan den stigende teknologisering og intensiverede globalisme afslører, udfordrer og re-kalibrerer den menneskelige væren i verden, så insisterer CASH på, at Cultural Studies kan give nye og nødvendige svar til en verden i forandring.

Læs mere

Aktuelle fænomener som fake news og idéen om ”alternative fakta” indikerer, at det almene begreb om historisk faktualitet er under forandring eller i al fald er til debat. Det strenge skel mellem fakta og fiktion, som var et produkt af det 19. århundredes historicisme, har i visse sammenhænge udspillet sin rolle, og hvor efterlader det de historiske videnskaber? Samtidig er historiske forskeres retrospektive syn på verden ikke umiddelbart i sync med aktuelle fordringer til forskningen om at levere hurtige løsninger på presserende samfundsproblemer. På tværs af akademiske discipliner er der derfor en risiko for marginalisering af det historiske perspektiv. Forskningsgruppen adresserer disse væsentlige udfordringer gennem praktiske analyser af en bred vifte af kulturelle fænomener fra den nyere og fjernere fortid samt gennem teoretiske diskussioner af kulturhistoriske metoder.

Læs mere

Fra konflikterne i det gamle Egypten, over de religiøse korstog i den moderne tidsalder, de sociale og nationale revolutioner i det attende og nittende århundrede, den amerikanske borgerkrig, verdenskrigene, Vietnamkrigen og til de nuværende konflikter i Syrien har krige været en fast bestanddel af menneskehedens historie. Hvorfor er krige så uløseligt forbundet med civilisationen? Hvad er de antropologiske betingelser for menneskelig aggression? Og hvordan forvandler krig de basale kategorier, gennem hvilke vi forstår verden.

Læs mere

Forskningsprogrammet for kulturmøder er et tværfagligt forum, hvor ansatte på Institut for Historie udveksler ideer og forskningsresultater på tværs af fagdiscipliner til inspiration for alle interesserede. Gruppen mødes i løbet af semestret til foredrag og debat med udgangspunkt i oplæg fra gruppens egne medlemmer, fra inviterede forskere eller til diskussion af tekster (egne og andres). Medlemmerne af kulturmødegruppen kommer fra fagene Historie, Amerikanske studier, Mellemøststudier, Middelalderstudier, Klassiske studier og Religionsstudier.

Læs mere

Politisk historie har traditionelt været et af historiefagets kernefelter og er det til stadighed på Institut for Historie. Vi arbejder med en meget bred tilgang til politisk historie. Det handler ikke kun om historien bag de store begivenheder, men også om strukturelle forandringsprocesser og om, hvordan politik har påvirket menneskers liv. Vi er derfor ikke kun interesseret i politik som noget, der sker i formelle institutioner. Vi er interesserede i at forstå ”det politiske” i en bredere forstand, herunder hvilke former ”det politiske” antager i forskellige sammenhænge, og hvordan det hænger sammen med andre sfærer. Instituttets forskning i politisk historie griber derfor langt ind i store emner som krig, klima, kapitalisme, kolonialisme, stat, demokrati, kultur og familier. Og alt muligt ind i mellem. Vi arbejder med mange forskellige tidsperioder, men dog med tyngde på perioden siden 1800-tallet. Geografisk har vi specialister i en række områder, fra det helt nære og danske, til nordisk, europæisk, amerikansk, britisk og international historie.

Læs mere

TRILO (Team Research i Innovation, Ledelse og Organisation) er en forskningsgruppe på Institut for Sprog og Kommunikation på SDU med særlig tilknytning til uddannelserne i International Virksomhedskommunikation.

Læs mere

UAL carries out literary and more broadly aesthetic research aiming both to develop new interdisciplinary methods for analyzing, and indeed to analyze the social dimensions of art and literature. The group’s foundation is in literary studies but we also work on and aim to include art, film, television and other aesthetic media forms in our research in order to leave behind a narrow view of literature and instead investigate how these art forms are mutually entangled.

Læs mere

The ACE-Lab is a hub for state of the art research where empirical approaches to organisational cognition, action and communication are investigated and developed.

Læs mere

Amerikanisering handler om overførsel og bearbejdelse af amerikansk kultur, viden og varer. Projektet ”Amerikansk på dansk” undersøger centrale aspekter af dette fænomen i Danmark i årene 1945-75, bl.a. gennem studier af ungdomskultur, reklamebranchen, Marshall-planen og forestillinger om det gode liv.

Læs mere

Bevillingshaver: Anders Engberg-Pedersen

Periode: 2020-2025

What is the interaction of factual and fictitious crisis communication? How does this trigger fear and deterrence concepts? To answer these questions, the EU-funded CODE project will study crisis communication from the Cold War to the War on Terror and beyond. It will investigate the chain of operations in politics and discuss how media become political. The project will show how both factual and fictitious channels of communication characterise the Cold War as a conflict determined by actual events and political concepts as well as fictions of nuclear war. Today, in fiction, it is the networked hotline that must protect itself from attacks. In real life, digital diplomacy emerges along with the establishment of new media.

Corpus-Based Multimedia Analysis is a communication, digital data and computation research group at the Institute of Language and Communication, USD.

The group is a principal member of the Red Hen distributed laboratory for research on multimodal communication.

The group maintains Troll Denmark, a satellite capture station which records for the Communication Studies Achive at UCLA news from the main TV networks in Denmark, Norway and Sweden.

Læs mere

Atomalderen er ikke forbi. Når spændingerne stiger mellem kernevåbenstater som USA, Rusland og Nord-korea, stiger også interessen for atomkrigen og en sådan krigs konsekvenser.

Læs mere

Dansk Humanistisk Demensforskning (DHD) er en forskningsenhed som retter sit arbejde mod at få en bedre forståelse af demens og undersøger, hvordan vi som mennesker håndterer demens.

Læs mere

Bevillingshaver: Johs. Nørregaard Frandsen

Periode: 2020-2029

Digterruter skal få danskerne ud i naturen

Danskerne inviteres ud i naturen for at sanse, læse og opleve en perlerække af de største danske forfattere på nye måder. SDU-professor står i spidsen for projektet.

Igennem århundreder har forfattere og landskaber i Danmark påvirket og formet hinanden. Lige fra romantikkens forfattere drog ud i naturen for at skrive om den til Michael Strunges rå beskrivelser af storbyens fremmedgjorte landskaber. Med projektet Danske digterruter udvikles et net af landsdækkende ruter, der inviterer danskerne ud i naturen for at opleve litteraturen. Det sker gennem et nyt samarbejde mellem forskere fra SDU og 19 digterhjem, museer, foreninger, selskaber mv. Nordea-fonden har netop bevilget 5,7 millioner til projektet, og man forventer at kunne åbne den første digterrute allerede i sommeren 2020.

Læs hele nyheden om projektet Danske digterruter her.  

Læs mere

Bevillingshaver: Anne-Marie Mai

Periode: 2021-2025

The research group:
Professor Anne-Marie Mai, IKV. 
Associate Professor Anders Juhl Rasmussen, IKV.
Professor Anette Søgaard Nielsen, KI.
PhD-student Johanne Kragh Hansen, KI.

The ambition of DECIDE  is to reduce death and disease from alcohol-related and non-alcoholic fatty liver disease. We will do this by combining clinical research with interdisciplinary efforts from basic science, narrative medicine and patient involvement. The goal is to aid the physicians’ decisions about their patients by providing accurate, efficient and easily interpretable tests and to aid patients’ decisions about their own health and well-being, in the understanding that human health encompasses much more than laboratory tests. Fatty liver disease from alcohol, obesity and type 2 diabetes is present in 25% of the population and each year causes 3.3 million deaths worldwide. Despite this, we still lack accurate decision tools that can be used in primary care to diagnose and monitor people at risk of developing life-threatening liver complications. We will therefore conduct a longitudinal study of 5,500 people designed to develop and validate such tests.”

Læs mere

Bevillingshaver: Kathrin Maurer

 

Periode: 2020-2024 

 

Droner er ubemandede, fjernstyrede luftfartøjer uden en menneskelig pilot om bord. Der er militære droner, som bruges til overvågning og målrettede angreb, ligesom der er civile droner, der anvendes til eftersøgnings- og redningsopgaver, luftfotografering, overvågning af menneskemasser, transport og fritidsaktiviteter. I disse år får droner stor opmærksomhed både i den offentlige og akademiske debat. Regeringen erklærede for eksempel droneområdet for en national strategi i 2016, og som følge af det har mange forskningsinstitutioner såvel som industrien fokuseret på udvikling, anvendelse og promovering af droner. Disse indsatser prioriterer typisk kommercialisering, ingeniørvirksomhed og anlægning af UAV testcentre. Imidlertid er spørgsmål som, hvordan droneteknologien påvirker vores menneskelige identitet, hvilke følelser dronerne vækker i os samt deres indvirkning på, hvordan vi forestiller os fremtidens menneskesamfund ofte underbelyste eller helt ladt ude af betragtning i sådanne initiativer. Dette forskningsprojekt ønsker at ændre dette perspektiv. Fra en humanistisk tilgang vil vi belyse droneteknologien ved at udforske dens kulturelle og æstetiske repræsentationer i film, litteratur og visuel kunst. Dette æstetiske ’drone-imaginarium’ former ikke blot vores empiriske materiale, men bliver samtidig et prisme, vi kan betragte dronen såvel som os selv igennem, der kan forsyne os med nye og unikke indsigter i droneteknologiens betydning for det menneskelige samfund.

 

Læs mere

Bevillingshaver: Charlotte Kroløkke og Karen Hvidtfeldt

Periode: 2021-2026

Danske børn kommer stadig tidligere i puberteten, og kønshormoner spiller en rolle både i forhold til årsag og mulige behandlinger af dette urovækkende fænomen. I den offentlige debat diskuteres fordele og ulemper ved p-piller, og hvorfor pillen til mænd aldrig er kommet på markedet. Grænser og muligheder for behandling af transkønnethed er i forandring, og danske sportsforeninger må forholde sig til kønshormoner, når de tager stilling til nye internationale retningslinjer for, hvordan køn skal defineres.

Endocrine Economies er et kulturvidenskabeligt projekt, der følger og analyserer kønshormoner som agenter i forhold til aktuelle problemstillinger, hvor bekymringer, forhåbninger og forventninger brydes, samtidig med, at nye regler bliver formuleret. Projektet har til formål at bidrage til interdisciplinære forståelser af, hvordan vores forestillinger om kønshormoner ser ud og i samspil med politisk regulering, marked og medier forandrer vores forståelser af køn, alder, sundhed og seksualitet.

Læs mere

The project EQaB theorises a new approach to the complex relationship linking education, the Qur’an, and the Bible. Despite being a rationale of many religious texts, this relationship has been neglected in both Qur’anic studies and the Study of Religion. Based on a theoretical complex joining historical, system-theoretical, and cultural-evolutionary perspectives, we remedy this situation by exploring the concept of "educational normativity" in the Qur’an itself and in the comparison between the Qur’an and the Bible. Our conceptualisation of religion and education not only provides a much-needed theoretical foundation for discerning historical developments regarding this pairing, but also offers nuance to fundamental issues concerning the relation between the Qur'an and the Bible, the figure of Muhammad as a teacher similar to Moses and Jesus, and the intertwinement of Islam and other religions.

The project is part of the Inge Lehmann Programme funded by the Independent Research Fund Denmark and runs from 2022-2024. 

Læs mere

Bevillingshaver: Emily Hogg

Periode: 2021-2024

In recent years, theorists have frequently described contemporary global labour conditions as “feminized”, meaning that the experiences and practices once primarily associated with women workers are becoming the standard for the labour market in general. Meanwhile, in twentieth-century anglophone literature, conventional forms of women’s work (including housework, emotional labour, and service work) are frequently explored through both form and content. This project therefore situates twentieth century literary texts which engage with women’s work in relation to contemporary theorizations of feminization. It reads literature transhistorically, to show that the archive of twentieth-century literary representations of “women’s work” are a rich, as-yet untapped resource for understanding the major trend towards feminization in the twenty-first century work world. Moreover, it contributes to theorizations of contemporary feminized labour through critical analysis of the rhetorical strategies, narrative structures, and images used to depict women’s work in 20th century anglophone literature.

Læs mere

Den amerikanske borgerkrig kostede flere end 700.000 menneskeliv, frigav fire millioner slaver, grundlagde en industriel stormagt og trak transnationale tråde til hele verden – heriblandt Danmark.

Læs mere

Bevillingsvaher: Camilla Schwartz

Periode: 2021-2023

Læs mere

Bevillingshaver: Rune Graulund

Periode: 2020-2022

What

In a world governed by rising temperatures, uncontrollable wildfires, decade long droughts and extreme weather, the image of a future desert planet is evoked on a routine basis. Hypothesizing that the notion of 'future desert' acts as one of two master tropes of the Anthropocene (the other being the flood), the monograph Future Desert: Wasteland Imaginaries of the Anthropocene will therefore explore the cultural significance of the desert in imagined futures of catastrophic collapse caused by anthropogenic change. The central research question is thus: if 'the Anthropocene itself can usefully be understood as a science fiction trope', how and why has the image of a 'future desert' come to stand as a trope for anthropogenic change in general and for global warming in particular?

Why

The monograph will build its methodological foundations on Elizabeth DeLoughrey's recent decolonial/ecologist work on 'allegory' as being 'the fundamental rhetorical mode for figuring the planet as well as the historical rift between part and whole that is symbolized by the Anthropocene'. In addition to this, the intersection of science fiction studies with disaster studies through imaginaries of worst case scenarios is significant, as is the manner in which 'science fiction infuses science and vice versa' through futurist projections of present and potential technologies and their latent dystopian/utopian outcomes.

How

While literary in nature in its focus on narrative and allegory, the project is willfully eclectic in its selection of 'texts' analyzed. Including examples from literature over film, computer games, journalism, photography and fine arts that employ 'future desert' imagery in order to conceptualize forms of potential planetary catastrophic collapse, the monograph will offer a comprehensive analysis of a multi-generic corpus of material that covers a wide range of scenarios of catastrophic anthropogenic change, e.g. global warming, nuclear warfare, pollution, or deforestation.

SSR

The monograph will offer a much-needed revision of the idea of the desert as more than a void space in the colonial and imperialist periphery, and rather as a central trope for future regional as well as planetary collapse. Second, the monograph will specifically enrich a growing and urgently needed Anthropocene vocabulary, as well as more generally raise awareness into the importance of narrative and allegory in environmental discourse.

 

Idealet om den gudfrygtige stat voksede sig stærkere i løbet af 1600-tallet. En del af at være gudfrygtig magthaver bestod i udryddelse af alt syndigt og alle falske kristne. Hekse tilhørte sådanne falske kristne. Projektet undersøger, i hvilket omfang forfølgelsen af hekse indgik i bestræbelserne på at skabe et gudfrygtigt dansk kongerige, 1559-1660. Kongeriget Danmark var i 1600-tallet mere udstrakt end i dag. Det bestod foruden Danmark med Grønland af Hertugdømmerne, Norge, Island og områderne i det nuværende Sverige. Der var strenge love mod hekseri for Danmark og Norge, men provinserne havde forskellig grad af selvbestemmelse og forskellige jurisdiktioner. Fælles var, at det var verdslige magthavere, som tog sig af hekseforfølgelserne. Gennem fire delprojekter søger projektet at klarlægge, hvilke forpligtelser konge, rigsråd, lensmænd og sognepræster havde i sager om hekseri, og hvordan de tog del i hekseprocesserne.

Læs mere

Bevillingshaver: Torsten Bøgh Thomsen

Bevillingsperiode: 2022-2025

H.C. Andersen er verdensberømt. Men han forstås og bruges på mange forskellige måder rundt om i verden, og det rejser spørgsmål. Hvorfor satte Mao Zedong f.eks. ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” på pensum i den kinesiske folkeskole? Hvorfor omskrev Disney slutningen på ”Den lille Havfrue” i tegnefilmen fra 1989? Og hvordan gik det i det hele taget til, at en dansk eventyrforfatter fra 1800-tallet blev globalt fælleseje? Det lader til, at Andersens eventyr i oversættelser og adaptioner bliver tilpasset lokale kulturelle værdier, hvilket går imod en generel antagelse om, at eventyrene bliver internationalt værdsat for deres universelle temaer. Fra de tidligste oversættelser til aktuelle adaptioner af eventyrene vil ”H.C. Andersen som Verdenslitteratur” undersøge, hvordan Danmarks kendteste forfatter opnåede global udbredelse. Hvilke kulturelle og sproglige karakteristika forsvandt i de første oversættelser af eventyrene til europæiske sprog, og hvordan har den åbenhed, det medførte, lettet en transnational overlevering af forfatterskabet, hvor det kunne tilføres ny betydning i nye kulturelle kontekster? Det kan teoretiske perspektiver fra fagfelterne Verdenslitteratur og Cultural Studies hjælpe os med at svare på ved at kombinere lingvistiske, æstetiske, historiske og sociologiske perspektiver. Med fokus på Andersens indledende berømmelse i Europa og efterfølgende popularisering i Nordamerika og Asien vil projektet altså kaste et nyt blik på Danmarks nationalforfatter, der samtidig kan skabe relevante resultater for international forskning i Verdenslitteratur.

 

Læs mere

Bevillingshaver: Ane Grum-Schwensen

Periode: 2020-2025

H.C. Andersens Eventyr og Historier – den digitale manuskriptudgave er et samarbejde mellem H.C. Andersen Centret, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Kgl. Bibliotek, Københavns Universitet og Odense Bys Museer. H.C. Andersen Centret udgav fra 2017 til 2019 de håndskrevne forarbejder til eventyret »Iisjomfruen« fra 1861 i pilotprojektet Andersens Udvalgte Håndskrifter – en digital dokumentation af H.C. Andersens kreative processer. Denne forundersøgelse etablerede modellen for det nye, større projekt, hvis første af to faser gennemføres i perioden 2020-2025.

Den nye udgave vil rumme en digital, videnskabelig dokumentation af H.C. Andersens samlede, håndskrevne forarbejder til (i første omgang) 43 eventyr og historier eller knap halvdelen af det bevarede manuskriptmateriale til Eventyr og Historier. Den videnskabelige dokumentation består i at transskribere, opmærke og publicere materialet i en digital udgave, der følger den gældende TEI-standard. Udgaven forsynes med faksimiler og variantapparat og ledsages af manuskriptbeskrivelser og redegørelser for teksternes tilblivelseshistorie. Hensigten med den digitale manuskriptudgave er at etablere et uundværligt forskningsværktøj, der samtidig gør H.C. Andersens svært læselige manuskripter frit tilgængelige for alle interesserede. Udgaven vil desuden samle materiale der er spredt over en lang række offentlige og private samlinger i ind- og udland.

Projektet er finansieret af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt projektmodningsmidler fra Kulturministeriet.

Organisation:

Udgaveleder: lektor, ph.d. Ane Grum-Schwensen (H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet)

It-udvikling: specialkonsulent, ph.d. Holger Berg (H.C. Andersen Centret)

Styregruppe: institutleder Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet), professor, centerleder Lasse Horne Kjældgaard (H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet), afdelingsleder Ditte Laursen (Det Kgl. Bibliotek), direktør Karen Skovgaard-Petersen (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab), forskningsbibliotekar Anders Toftgaard (Det Kgl. Bibliotek) og afdelingschef Jens Toftgaard (Odense Bys Museer)

Redaktionsgruppe: seniorforsker Ejnar Stig Askgaard (Odense Bys Museer), Holger Berg (H.C. Andersen Centret), videnskabelig assistent Christian Alenkjær Frandsen (H.C. Andersen Centret), Ane Grum-Schwensen (H.C. Andersen Centret), seniorredaktør Finn Gredal Jensen (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab), videnskabelig medarbejder Mads Sohl Jessen (H.C. Andersen Centret), professor Johnny Kondrup (Københavns Universitet), datalog Karsten Kynde (tidl. Søren Kierkegaard Forskningscenteret), videnskabelig assistent Kathrine Vig Nielsen (H.C. Andersen Centret) og professor Klaus Müller-Wille (Universität Zürich)

 

Læs mere

Since 1966 Danish scholars and students from the universities of Aarhus, Southern Denmark and Copenhagen have done archaeological research in the ancient city of Halikarnassos in south-western Asia Minor in cooperation with the Turkish authorities.

Læs mere

Bevillingshaver: Nils Gunder Hansen

Periode: 2022

 

Bevillingshaver: Sofie Kluge

Periode: 2020-2023

Læs mere

Bevillingshaver: Sofie Kluge

Periode: 2020-2022

What

The project investigates the late Renaissance backdrop of the modern historical paradigm with special emphasis on historical drama, the contribution of which to transformations in the ways history was perceived and written has gone largely unrecognized. It hypothesizes that the epistemologically complex aesthetic-historical culture that flourished all over Europe between 1550 and 1650 and eminently in Spain — a major political, intellectual and cultural player on the contemporaneous international scene – was key in the development of modern ideas about history. And that historical drama was at the centre of this culture.

Why

The project is spurred on by current anti-historist tendencies - alternative facts, fake news - which it aims to put into historical perspective. Returning to the roots of our modern ideas about history and revisiting the cradle of the modern historical paradigm, the project suggests that one answer to the present epistemological crisis could be a reflective, problem-oriented approach to historical knowledge and historical truth like the one found in the examined historical materials – an approach which represented a fruitful merger of aesthetics and historiography, as opposed to the current blurring of the line between fiction and fact.

How

I will write a monograph on the rise of historical drama and modern historical consciousness in Golden Age Spain. Whereas many scholars have discussed the alliance between aesthetics and historiography during this period of artistic glorification of monarchs and dynasties, assessment of the role played by aesthetics in the formation of modern ideas about history in Golden Age Spain is lacking. The monograph will provide such an assessment.

Læs mere

Bevillingshaver: Charlotte Kroløkke

Periode 2020-2022

Hvor mange æg har du i banken? Fryseteknologier, der sikrer opbevaring af menneskelige æg, sæd, ovarievæv og embryoner er under hastig udvikling, og de skaber helt nye og komplekse dilemmaer for beslutningstagere, kliniske praktikere, kulturelle forståelser af reproduktiv tid, og de involverede kvinder og mænd: Skal en kvinde have mulighed for at forlænge sin reproduktive alder ved at nedfryse sine æg? Hvordan forklarer man en mand, der af medicinske årsager nedfryser sin sæd, at han også skal forholde sig til, om sæden kan anvendes efter hans død? Er nedfrosne befrugtede æg blot celler eller kommende børn? Og hvilke kommercielle praksisser og muligheder rejser sig i kølvandet på, at kønsceller og væv nu kan nedfryses til senere brug?

Ice Age projektet har til formål at udvikle tværfaglige humanistiske teorier og metoder til at forstå fryseteknologiernes menneskelige, etiske, juridiske samt kulturelle forandringer og betydninger. Ved hjælp af et nytænkende metodisk design, der sammentænker etiske, juridiske, etnografiske og kulturanalytiske tilgange, udvikler projektet teoretisk viden om reproduktiv temporalitet samt viden, der kan kvalificere beslutningstagere og praktikeres arbejde. I projektet samarbejder en tværfaglig dansk forskergruppe med førend internationale forskere samt danske og amerikanske fertilitetsklinikker, laboratorier, sædbanker, hospitaler og nye kommercielle foretagender såsom amerikanske ægbanker.

I medierne
Charlotte Kroløkke om Ice Age i Kristeligt Dagblad her
Charlotte Kroløkke  i P4Morgen om Ice Age her 

Læs mere

Bearbejdelsen af tabet af Norge i 1814

 

Læs mere

Bevillingshaver: Karen Hvidtfeldt

Periode: 2022-2024

Kulturregion Fyn arbejder over en fireårig periode med kultur og natur som sundhedsfremme. Målet er at forbedre den mentale og sociale trivsel og livskvalitet hos unge og voksne på Fyn. Vi evaluerer det tværkommunale projekt med henblik på at vurdere effekten for deltagerne samt brugen af koordinatorer, mentorer og kulturaktører: Hvad får deltagerne ud af det og hvordan opbygger man et godt forløb? I 2022 er der fokus på voksen-målgruppen, og i 2023 på unge.

Læs mere

Bevillingshaver: Karen Hvidtfeldt

Periode 2018-2023

Medicine Man undersøger, hvordan den midaldrende mandekrop behandles, formes og forhandles. Projektet har til formål at udvikle humanistiske teorier og metoder til at forstå, hvordan samspillet mellem medier og medicinske behandlinger påvirker og skaber nye opfattelser af køn, krop, alder, sundhed og seksualitet.

Medicine Man: Media Assemblages of Medicalized Masculinity er finansieret af DFF i perioden fra 2018-2023.

Læs mere

Moderniteter, subjektiviteter, islamiske traditioner: religion og det gode liv i den moderne muslimske verden

Projektet Moderne Muslimske Subjektiviteter (på engelsk: the Modern Muslim Subjectivities Project, MMSP) danner ramme for et antal kollektive og individuelle forskningsprojekter gennemført ved Center for Mellemøststudier siden 2013.

Læs mere

Bevillingshaver: Anders Juhl Langscheidel Rasmussen

Læs mere

The research programme “Neoliberalism in the Nordics: developing an absent theme” intends to develop an understanding of neoliberalism in the Nordic welfare states, and specifically, of the role of the welfare state and a set of political alliances surrounding and including social democracy, not merely as the targets of neoliberal critique but as the vehicles of a specific Nordic variant of neoliberalism.

The programme leader is Jenny Andersson, Department of Science and History of Ideas, Uppsala University, and it incorporates researchers from 8 Nordic universities for a period of six years.

Læs mere

Bevillingshaver: Moritz Schramm

Periode: 2022-2023

Bevillingshaver: Søren Blak Hjortshøj

Periode: 2021-2023

Bevillingshaver: Lucie Duggan

Periode: 2022-2024

This project studies the unique private library of the early modern Danish noblewoman and book collector Karen Brahe (1657-1736) to reveal the contours of female book ownership and collecting practices in early modern Denmark. The project departs from the following research question: What did early modern Danish women read?

Læs mere

Bevillingshaver: Jon Helt Haarder

Periode: 2021-2025

Reassembling the Ghetto er et projekt om de boligområder, vi i Danmark definerer som ghettoer. Udgangspunktet er dansk litteratur, film, tv og musik: Vi ser på, hvordan de nye boligområder dukker op i litteratur og levende billeder i 1960erne som utopier om det gode liv, hvordan dette forandrer sig afgørende fra 1970erne og frem, og vi ser på, hvordan forfattere, filmskabere og rappere i vores egen tid har beskrevet det at vokse op blandt betonblokkene, og hvordan bestemte steder skaber bestemte former for især kønsidentitet. Det er en vigtig historie i sig selv, det er et bidrag til historien om den danske velfærdsstats mellemværende med litteraturen mm, men forskningsprojektet kan også komme med input til samtidens diskussioner om, hvad ghettoer overhovedet er. De beskrives jo gerne som ”parallelsamfund”, men set fra dansk litteratur, film, tv og musik virker det misvisende. Disse boligområder var oprindeligt taget ud af den unge velfærdsstats inderste drømme om velfærd og social retfærdighed, den samme velfærdsstat er massivt til stede i dem i dag, og de tilsyneladende meget særlige former for kønsidentitet man kan finde i fx rap eller Prinsesser fra blokken, afspejler tendenser i hele samfundet. De marginaliserede ’ghettoer’ er en central del af samfundet, og vil man for alvor gøre noget ved de problemer, der uomtvisteligt findes i dem, skal man have fat i hele samfundet – og os alle sammen. Her kan kulturens fortællinger og billeder hjælpe med at forstå både de store sammenhænge og en selv.

 

Projektet rummer et internationalt netværk der også fungerer som advisory board. Deltagerne i “Network for Interdisciplinary Ghetto Studies” er:

Åsa Arping: Professor of Literature, University of Gothenburg, Sweden

Mikkel Høghøj: Post-doc in History, Aarhus University, Denmark

Mads Krogh: Associate Professor of Musicology, Aarhus University, Denmark

Anne-Marie Mai: Professor of Literature, University of Southern Denmark

Per-Markku Ristalammi: Professor of Ethnology, Malmö University, Sweden

Unn Røyneland: Professor of Linguistics, University of Oslo, Norway

Daniel B Schwartz: Professor of History, The Georg Washington University, USA

Rosemary Wakemann: Professor of History, Fordham University, USA

 

Læs mere her i par artikler skrevet som en del af projektets tilblivelse:

Jon Helt Haarder og Troels Obbekær: ”Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand. Jorden under Høje Gladsaxe i den danske ghettos litteraturhistorie” i Aktualitet. Litteratur, kultur og medier, 14:1 (2020): https://tidsskrift.dk/aktualitet/article/view/120776

Jon Helt Haarder: ”The Precariat as Place: Literary History of the Danish Ghetto” i Scandinavica, 59:2 (2020): https://www.scandinavica.net/article/18832-the-precariat-as-place-a-literary-history-of-the-danish-ghetto

I et komparativt studie af nethandel og handel i fysiske butikker vil dette projekt kortlægge om, og i givet fald hvordan, betydninger og sociale identiteter skabes med forskellige ressourcer (fx ord, billeder og lyde) online og offline. Endvidere søger projektet med sin multidisciplinære kobling af socialsemiotisk tekstanalyse og multimodal konversationsanalyse at udvikle en ny teoretisk og metodisk tilgang til studiet af resemiotisering, herunder at redefinere centrale humanvidenskabelige begreber som ’tekst’ og ’kontekst’. 

Læs mere

Byzantine Storyworlds in Greek, Arabic, Georgian, and Old Slavonic (c. 950 – c. 1100)

Retracing connections: Byzantine Storyworlds in Greek, Arabic, Georgian, and Old Slavonic (c. 950 – c. 1100) is a long-term international, interdisciplinary research programme funded by Riksbankens Jubileumsfond and administered by Uppsala University, in collaboration with the Swedish Research Institute in Istanbul and the University of Southern Denmark. Through the work on narrative materials in four medieval languages, the programme will produce new methodological and technical tools, as well as critical editions and databases to help scholars approach stories that traveled between premodern languages and cultures.

For more about the programme, please visit https://retracingconnections.org/

Læs mere

Bevillingshaver: Anne Klara Bom

Periode: 2021-2023

Samklang - Højskolesangbogens sociale fællesskaber

Forskningsprojektet Samklang undersøger, hvordan Højskolesangbogen historisk og aktuelt tildeles betydninger og funktioner som kulturarvsfænomen i krydsfelter mellem policy og praksis. Med kritiske kulturarvsstudier som ramme og forskellige kulturteoretiske, -analytiske og -metodiske tilgange, indsamler projektet eksempler på, hvordan Højskolesangbogen rammesættes kulturhistorisk, -politisk og i praksis. De empiriske nedslag omfatter bl.a. udvalgte sange, politiske udspil, mediedebatter og undervisningspraksisser

Projektet er støttet af henholdsvis Statens Kunstfond (DK) og Kulturrådet (N) under en fælles forskningspulje vedrørende ”Kunst og sociale fællesskaber”.

Projektet udføres af Anne Klara Bom og Torsten Bøgh Thomsen.

From the margins to the Self

The 13th and 14th centuries show an increased awareness of the mechanisms underlying literary creation. Shifting notions of authorship, with an emphasis on the representation of the subject in the text, are integral to a large-scale process involving both Latin and vernacular literatures across Europe. The emergence of self-commentaries, i.e. commentaries penned by the authors themselves on their own works and designed for publication, is regarded as the result of such new awareness. Dante’s Vita Nova and Convivio, Bocaccio’s Teseida or Gower’s Confessio Amantis stand out, but the phenomenon is found widely across Europe and beyond, from the Middle-East to the Netherlands. What is more, it is a phenomenon that starts way before the 13th century in the broader Mediterranean area. This project will therefore re-assess the rise of auto-commentaries in Medieval Europe, with a new emphasis on transnational, diachronic and socio-material factors, challenging current dominating narratives on authorship and the self in late medieval Europe.

The project is funded by the Independent Research Fund Denmark.

Læs mere

Det er et tilbagevendende tema i medierne, at gymnasieelevers og universitetsstuderendes skriftsproglige kompetencer er for dårlige. Der peges her både på problemer mht. det klare og korrekte sprog og også på manglende kendskab til de akademiske genrer. Vi vil i dette projekt arbejde for at opnå en dybere forståelse af disse problemstillinger, udarbejde løsningsforslag til brug i undervisningen og deltage i debatten.

Læs mere

Victory has 100 fathers and defeat is an orphan. This is certainly true of the Second Schleswig War. All political parties in Denmark washed their hands and blamed their political opponent or foreign powers. The aim of this project is to explore the political narratives that they created and how they have affected Danish politics, historiography, art, and national identity in the last 150 years.

See the current Call for Papers here.

Læs mere

Bevillingshaver: Anders Engberg-Pedersen

Periode: 2018-2022

Since the turn of the century, fictions have increasingly been used as tools of war.Imagined scenarios and virtual worlds now shape how wars are prepared, waged, and processed. The military has thereby co-opted a field rarely associated with warfare - the field of aesthetics. Various concepts that traditionally belong to the theory of art and representation, have migrated into the military sphere. Thus notions of fictionality, experience, realism, the suspension of disbelief have become key to warfare today.At the same time, artworks have themselves reacted to the militarization of aesthetics.

To understand this merger of warfare and aesthetics we need a new theoretical perspective. While the recent and ongoing wars in Iraq, in Afghanistan, and in Syria have led numerous scholars to reflect anew on what a humanistic approach may offer for the study of war, a basic aesthetic framework is lacking. Uniting scholars from the main disciplines in the arts - literature, theater, film, and visual art - this research project aims to build it.

Læs mere

Our project “The Arctic Muslim” aims at taking the study of Islam in the West in new directions. This applies in particular with regard to the current focus of this field of research on the construction of pietistic and Salafi Muslim identities in the metropolitan areas of Europe and North America. Empirically, we explore the role of Islamic traditions in the subjectivity formation of contemporary Muslims in the socially and ecologically distinct environment of Arctic towns in Norway and Canada. Theoretically, we take up discussions on the historicity of religious concepts and the study of religion as everyday practice. To these theories the Arctic adds a novel analytical prism through which we can expand and critically reflect upon our understanding of the modern interpretation of Islamic traditions. How do Muslims in Arctic environments practice Islam in everyday life? In which ways do they negotiate their religious subject positions under the condition of remoteness in Arctic Norway and Canada? Answering these questions, we want to make original contributions to core debates at the disciplinary crossroads of Islamic and Religious Studies. The project is part of the research programme on Modern Muslim Subjectivities that has been directed by Dietrich Jung at the Center for Modern Middle East and Muslim Studies since 2013 and which has received external funding from Denmark’s Independent Research Fund, the VELUX Foundation and Carlsberg Foundation. The new Arctic Muslim project also received funding by the Independent Research Fund for the Humanities in Denmark and it will run from 1 August 2022 to 31 July 2025.

Læs mere

Focused on emotions and narrativity, the Total Devotion project theorizes and operationalizes a new approach to, and a historization of, the study of radical religion. We analyse the emergence and forms of radical and intense religious devotion in ancient Jewish and Christian religious traditions before the advent of Islam, within the comparative context of ancient religions. We hypothesize that concentrating on emotions and narrative can help explain the “pull” and the intensity of involvement in radical religion in more depth, and that these foundational traditions will help us historicize total devotion passion plots and trace the key trajectories of development. Understanding emotional involvement in total devotion is a burning issue for the study of religions as well as for contemporary societies. The project analyses religious narratives that idealize total devotion and narrativize an all-encompassing emotional commitment in the era from ca. 520 BCE-450 CE.

The project is funded by the Independent Research Fund Denmark.

Læs mere

VISL is a research and development project at the Institute of Language and Communication (ISK), University of Southern Denmark (SDU). Since September 1996, staff and students at ISK have been designing and implementing Internet-based grammar tools for education and research.

Læs mere

Det er en sejlivet forestilling, at Danmark forblev et landbrugsland, mens andre lande forvandledes til industrinationer, og at industrien har været et udefrakommende fænomen – en invasiv art, der har forstyrret en oprindelig dansk folkekarakter. Nyere forskning har imidlertid afdækket, at især perioden frem til 1920 var en dansk multinational guldalder, hvor danske virksomheder med succes etablerede sig kloden rundt

Læs mere

Målet med dette tværfaglige projekt er at klarlægge hvorledes landskaberne ved Halysfloden i det nordlige Lilleasien blev integreret i det romerske imperium efter sejren over Mithradates VI (66 f.Kr.) gennem et langvarigt forløb, hvor romersk bykultur og styreform kun gradvis vandt indpas i et landbrugssamfund præget af frygiske, iranske og græske traditioner. I projektet vil vi undersøge transformationsprocessen på tre niveauer: 1) det lokale: hvordan udvikler byerne sig? 2) det regionale: hvilke institutioner etableres for at skabe en fælles regional identitet og et fælles tilhørsforhold til Rom? 3) det imperiale: i hvilken grad oplevede indbyggerne sig selv som deltagere i et romersk verdensherredømme?

Læs mere

Hadetale optræder stadigt hyppigere på sociale medier, og der mangler forskning på området. XPEROHS projektet, finansieret af Velux Fonden og Institut for Sprog og Kommunikation (2018-2021) undersøger hvordan hadetale kommer til udtryk på forskellige sociale medier, f.eks. Facebook og Twitter på dansk og tysk. Vi bruger elektroniske værktøjer for at opbygge en database mhp. at afdække hadetalens omfang og typiske udtryksmåder. Vi prøver at identificere forskellige grader af hadetale, da denne form for kommunikation kan spænde fra det direkte til det underforståede. Ved hjælp af fysiologiske og neurologiske målinger undersøger vi hvordan hadetalen opfattes af forskellige samfundsgrupper. De eksperimentelle målinger understøttes af interviews og spørgeskemaer. Sammenligningen mellem dansk og tysk gør det muligt at undersøge om hadetale har fælles udtryksmønstre og normer på tværs af sprog og kultur.

Læs mere

Se afsluttede projekter her

The principal aim of the network is to change how Cassius Dio – one of the key historians of ancient Rome – is perceived: from a historian sometimes judged mediocre to a politician and intellectual steeped in Roman history and historiography. This reassessment will rest on deeper study of his narrative technique, his relationship with traditions of universal and more Rome-based historiography, and his structural approach to Roman history.

The network is a joint venture between the University of Southern Denmark, Aarhus University, and Aalborg University, in cooperation with University of Alberta and Georgetown University. The Network is funded by the Independent Research Fund Denmark (DFF), Humanities (FKK), Georgetown University, and the University of Alberta.

Læs mere

The three hundred year period between 1650 and 1950 traces the emergence, diversification, and developing hegemony of the town in the history of Europe. As places which fostered and disseminated key social, economic, political and cultural developments, towns were central to the creation of gendered identities and the transmission of ideas across local, national and transnational boundaries.

This network of established and postgraduate historians from thirteen countries is examining the ways that the European urban experience was gendered over time and across borders, and their research and subsequent publications will revolve around the operation of gender in three distinct, but interrelated, areas of urban study: the economic, the political (particularly political culture) and the spatial. These three central themes speak directly to newer ideas of exploring the dynamics of culture – both as definition and as practice.

Læs mere

Bevillingshaver: Sofie Kluge

Periode: 2018-2022

Network for Digital Literary Studies unites people from four Danish research institutions and is directed by associate professor Sofie Kluge, IKV.

In the field of literary studies, digitalization presents a whole array of exciting new scientific perspectives. Firstly, it famously possibilitates analysis of larger text corpora; secondly, it makes possible the analysis of literary texts in a broader cultural field to which social media, among other forms of communication, also belong; finally, it has clear pedagogic and communicative advantages. Yet, although earlier skepticism has today been broadly replaced by interest in the possibilities that digital methods and tools open up in literary research, Danish literary scholars have not systematically pursued these possibilites nor has the potential of digitalization to transform traditional literary scholarship been fulfilled. Much less do existing digital tools and ressources reach students of literature at Danish universities.

Network for Digital Literary Studies unites Danish literary researchers with software developers and international spearheads in order to 1) develop concepts for digital literary research and 2) revise the central elements of traditional literary studies from the perspectives opened up by digitalization.
In continuation of both these aims, our work is directed at developing concepts for digital literary studies; presenting prototypes, pilot projects and cases for digital literary research; and quality improving existing literary research projects with a digital profile.

Læs mere

Målgruppe
Netværket samler medarbejdere og studerende ved SDU, både nuværende og forhenværende. Netværket er tværfagligt, men det er en forudsætning, at man har beskæftiget sig indgående med emner inden for nazismens historie, 2. Verdenskrig og Holocaust.

Formål
Netværket vil fremme interessen for emnefeltet og vedligeholde og udbygge medlemmernes kompetencer på området. Det sker ved fælles museumsbesøg, foredrags- og filmarrangementer samt studierejser i ind- og udland. Vi har således besøgt mindesteder, museer, arkiver og tidligere koncentrationslejre i Tyskland, Frankrig og Polen. Netværket fungerer desuden som uformel informationstjeneste og kan i et vist omfang være behjælpeligt med formidling af praktikophold, research- og formidlingsopgaver. Det er en forudsætning for at få fuldt udbytte af aktiviteterne, at man forstår engelsk og tysk nogenlunde godt.

Læs mere