Menu

SDU UAS Test Center

SDU UAS Test Center er et økosystem for udvikling og test af droner og dronerelaterede systemplatforme.

Kernen i den 2200m2 store hangar i HCA Airport er vores veludstyrede kompositlaboratorium og systemintegrations-laboratorium med direkte adgang til 867km2 droneluftrum, så du kan gå direkte fra laboratoriet til testflyvning.

I Testcenteret arbejder dronevirksomheder, forskere og studerende side om side med at udvikle, teste og justere deres droneplatforme for at skabe sammenhængende og sikre dronesystemer.

Det er muligt at bruge faciliteterne i SDU UAS Test Center som forsker, ph.d.-studerende og virksomhed til at forske, designe og teste din drone, kompositmaterialer eller cyber-fysiske systemer

Vores dronespecialister står klar til at hjælpe i laboratorierne og rådgive indenfor regler og lovgivning.

Faciliteter i SDU UAS Test Center

Kompositlaboratorium

Design, udvikling og fremstilling af droner i letvægt kompositmaterialer. Det 300m2 store laboratorium har tre zoner for at adskille kemi, mekanik og rentrum. Vi supporterer multirotor og fastvinge-droner med vingefang op til 12 m. 

SDU’s kompositlaboratorium for droner 

Kompositlaboratoriet forventes klar til brug i efteråret 2018!

 

Systemintegration-laboratorium

Tværfagligt og fleksibelt arbejdsområde, hvor du kan teste og integrere de mange forskellige dele og undersystemer, som udgør den moderne drone. Laboratoriet har tre hovedområder; elektronik, mekanik og software/simulation.
SDU’s Systemintegration-laboratorium for droner 

Systemintegration-laboratoriet forventes klar til brug i efteråret 2018!

 

867km2 droneluftrum

Adgang til 867km2 luftrum over Nordfyn, hvor droner har første prioritet til at flyve. Luftrummet er inddelt i tre zoner, som kan aktiveres efter behov. Det betyder at du kan nøjes med at flyve i nærheden af lufthavnen, men du har også mulighed for at flyve over land og hav fra Nordfyn til Juelsminde i Jylland – også BVLOS, udenfor synsvidde. Kort over droneluftrum.

 

Hurtig godkendelse af droneflyvning

Hurtig godkendelses procedure for operationer med droner under 150kg/330lbs. MTOW.

Hvem kan bruge SDU UAS Test Center?

Internationale og nationale forskere og ph.d.-studerende kan få en arbejdsplads og anvende Testcenterets laboratorier, hangar og luftrum til deres forskning*.

Private virksomheder, som er del af et SDU-forskningsprojekt, har adgang til laboratorier, hangar og luftrum*.

Som privat virksomhed kan du også leje dig ind i vores kontorlokaler for at få daglig adgang til udstyr, som ellers kan være svært tilgængeligt eller omkostningsfyldt. Som lejer får du adgang til kontorlokaler, mødelokaler, frokostlokale, showrooms samt laboratorier, hangar og luftrum*.

* Der vil forekomme brugerbetaling for visse materialer og brug af luftrum.

Studerende i Testcenteret

Studerende og undervisere fra Civilingeniøruddannelsen i Robotteknologi med speciale i Droneteknologi og fra Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik bruger Testcenteret til undervisning, projektarbejde, udvikling og test af droneplatforme og kompositkonstruktioner.

Der er flere områder med projektarbejdspladser til studerende og nem adgang til centerets dronespecialister og forskere.

Baggrund for SDU UAS Test Center

Hangaren i HCA Airport, som i dag huser SDU UAS Test Center, blev købt af SDU Dronecenter i september 2016 og er i afsluttende fase af en total renovering for at blive et state-of-the-art dronelaboratorium og testcenter.

Testcenteret er støttet af den danske regering som en del af UAS-ability projektet. UAS-ability er et samarbejde mellem danske universiteter, som har til formål at opbygge en national forskningsinfrastruktur for droner.

SDU UAS Center er partner i UAS Denmark, som er en national netværksorganisation for over 150 dronevirksomheder. Andre partnere i UAS Denmark er Udvikling Fyn, Odense Kommune og HCA Airport.

SDU UAS Test Center, UAS-ability og UAS Denmark er et resultat af Danmarks Nationale Dronestrategi, som blev lanceret i september 2016.

Kontakt

Adresse: Beldringevej 252, 5270 Odense N

Brad Beach

Direktør, SDU Dronecenter
Tel: 65509523 / 20370124
Mail: brbe@mmmi.sdu.dk

 

Christian Klit Johansen

Vice-direktør, SDU Dronecenter
Tel: 65509635 / 20585069
Mail: ckj@mmmi.sdu.dk

 

Jussi Hermansen

Systemintegrations-laboratorium,
SDU Dronecenter
Tel: 29990035
Mail: juhe@mmmi.sdu.dk

 

Raphael Geiger

Kompositlaboratorium, 
SDU Mechanical Engineering
Tel: 65507464 / 52800862
rge@iti.sdu.dk

 

Erling Hansen

Test and Air Worthiness,
SDU Dronecenter
Tel: 93507228
Mail: erha@mmmi.sdu.dk

Kort over faciliteterne

Tegning af laboratorierne i SDU UAS Test Center

Se kort

Error while rendering view [CookieWarning].