Metoder til måling af fysisk aktivitet

Formål

Fysisk aktivitet er en yderst kompleks menneskelig adfærd at monitorere, og der er behov for at have valide objektive metoder til måling af fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd, som kan benyttes i større epidemiologiske undersøgelser. Formålet med de projekter, som forskningsenheden arbejder på i denne tid er, at videreudvikle den accelerometerbaserede metode til måling af fysisk aktivitet med henblik på:

 

  • at minimere andelen af deltagere, som ender med at have manglende data pga. at accelerometret ikke bæres i hele måleperioden.
  • at udvikle en algoritme til at sikre sammenlignelighed mellem forskellige fabrikater af accelerometre.
  • at kombinere målinger fra flere accelerometre monteret på deltagerne til at imødekomme vanskeligheder med at måle stillesiddende adfærd og cykling.

 

Status

Ved objektiv måling af fysisk aktivitet med accelerometret Axivity AX3 anvendes forskellige protokoller i forbindelse med indsamling af data. Dette er gør at wear time ikke altid er den samme på tværs af forsøgspersoner. For et opnå en systematisk bestemmelse af wear time, er der er udviklet en algoritme, til bestemmelse af wear time med Axivity AX3 instrumenter monteret med plaster på lår eller ryg. Algoritmen anvender en kombination af temperatur og acceleration to bestemmelsen.

I nogle projekter anvendes kun et enkelt Axivity AX3 instrument placeret på låret. Låret giver ikke kun mulighed for at lave aktivitets klassificering men også bestemmelse af fysisk aktivitet baseret på energi forbrug. Desværre har et enkelt instrument på låret, ikke en mulighed for at skelne mellem sidde og ligge. For at opnå en bestemmelse af nat/søvn, er der defor udviklet en algoritme, der anvender en kombination af temperatur og aktivitetsmønsteret til at lave denne bestemmelse. Algoritmen bliver dokumenteret i en kommende publicering.

Det er i flere undersøgelser vist en væsentlig målefejl ved intensitetsbestemmelsen af intermittente aktivitetstyper som fodbold, håndbold eller basket med ActiGraph accelerometeret. Denne målefejl har stor betydning, for hvor nøjagtig vi kan bestemme hvilken intensitet der har betydning for sundhed i en population. For at reducere målefejlen, har vi arbejdet med flere forskellige algoritmer der tager højde for det faktiske mekaniske arbejde men også inkorporerer den fysiologiske model for øget energi forbrug (Excess post-exercise oxygen consumption) ved korte højintense aktivitets-intervaller kombineret med korte intervaller af inaktivitet.

Der er stadig et tæt samarbejdet med Odense Universitets Hospital (OUH), til bestemmelse af fysisk aktivitet i kliniske studier. Der arbejdes stadig med udviklingen af aktivitetsklassifikation med et accelerometer monteret på låret i forbindelse med børnehavnebørn og unge.