Skip to main content

Fysisk aktivitet i skolen efter reformen (FASER)

Baggrund: I 2014 introducerede den danske regering en ny skolereform, som trådte i kraft på alle landets folkeskoler fra august samme år. Reformen har medført en længere og mere varieret skoledag for både lærere og elever. Der skelnes mellem obligatorisk og understøttende undervisning, hvor der i højere grad end før veksles mellem undervisning, leg, projekter og fysisk aktivitet. Et af målene i forhold til fysisk aktivitet er, at undervisningstiden planlægges, så eleverne bevæger sig minimum 45 minutter i skolen hver dag.

Den nye folkeskolereform tilvejebringer derfor en unik mulighed for at evaluere effekten af et landsdækkende skolebaseret initiativ, som søger at fremme fysisk aktivitet og sundhed.

 Formål: Det overordnede formål med dette projekt er derfor at undersøge, om skolereformen har haft en effekt på niveauet af fysisk aktivitet og overvægt. Projektet er opbygget som et quasi-eksperimentelt design, der evaluerer et naturligt eksperiment. Ved hjælp af specifikke statistiske metoder evalueres objektive målinger af fysisk aktivitet og BMI før (historisk data) og efter (ny dataindsamling) skolereformen trådte i kraft i 2014. De nye data, som indsamles i perioden 2017-2019, gør det herudover muligt, at lave yderst præcise beskrivelser af børn og unges fysisk aktivitets vaner (aktivitetstype samt intensitet) både i og uden for skolen efter reformen.

Metoder: På SDU er der tidligere (i 1998, 2004, 2009, 2010 og 2012) gennemført forskellige forskningsprojekter (EYHS, CHAMPS, SPACE og WCMC), hvor der er indsamlet data på habituel fysisk aktivitet målt ved hjælp accelerometri (objektive aktivitetsmålere). Vi er derfor i besiddelse af en masse historisk data, som kan benyttes til ovenstående formål. Herudover skal der  gennemføres to nye dataindsamlinger de kommende år. For at undgå at analysen blot bliver et udtryk for trends i samfundet, er det nødvendigt at have flere målepunkter både inden og efter reformen. Data, som indsamles i 2017-2019, skal være repræsentativt for det historiske data, hvorfor deltagerne, der rekrutteres til de kommende testrunder, skal matches med tidligere deltagere ift. en række forskellige variable (bl.a. alder, køn, socioøkonomi). 

Siden 2011 har Børnedatabasen indsamlet data fra landets skolesundhedsplejersker (om bl.a. højde og vægt), hvilket gør det muligt, at udtrække BMI data fra før og efter reformen.

 I projektets styregruppe sidder Anders Grøntved (EXE og RICH), Jens Troelsen (AL), Thomas Skovgaard (FIIBL), Niels Christian Møller (EXE og RICH), Peter Lund Kristensen (EXE og RICH) og Søren Brage (Cambridge). Post.doc. Kristian Traberg Larsen er projektleder på projektet. Herudover tilknyttes der to ph.d.-studerende, hvoraf Natascha Holbæk Pedersen undersøger formålene beskrevet ovenfor. Den anden ph.d.-studerende tilknyttes forskningsenheden, Active Living, og forsknings- og innovationscentret FIIBL.