Til Politiet

Retsmedicinsk assistance

I arbejdstiden - 08.00 - 15.30 ma-to, 08.00-15.00 fr - tilkaldes retsmediciner til personundersøgelser og findestedsundersøgelser på instituttets telefon nr. 6550 3000

Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende retsmediciner til undersøgelse af levende , ”personundersøgelser”, både ofre og sigtede og både børn og voksne, på vagttelefon 7026 9392. Det er uhensigtsmæssigt, at politiet selv kontakter centrene for voldtægtsofre i Kolding og Odense med henblik på at aftale undersøgelse ved retsmediciner. Denne kontakt foretages af retsmedicineren, der tilrettelægger undersøgelsen, således at den tilgodeser ofrets/den sigtedes, politiets og centrenes arbejdstilrettelæggelse på bedste vis. 

Uden for normal arbejdstid
tilkaldes vagthavende retsmediciner til findestedsundersøgelser vagtelefon 7026 9397. Denne kontakt skal være koordineret med Nationalt Kriminalteknisk Center Vest (NKC Vest), bedst ved at politikredsen lader NKC Vest aftale tid og sted for undersøgelsen. 

Vagthavende retsmediciner i begge funktioner vil naturligvis kunne kontaktes af politiet med henblik på rådgivning i aktuelle tilfælde.

Obduktioner på Færøerne og i Grønland rekvireres via vaghavende ved Nationalt Kriminalteknisk Center. 

Retskemisk assistance

I åbningstiden kontaktes vagthavende kemiker med henblik på faglig bistand på instituttets telefon nr. 6550 3000.

Detentionsundersøgelser og blodprøvetagning i trafiksager

I arbejdstiden tilkaldes retsmediciner til detentionsundersøgelser og blodprøvetagning i trafiksager for Fyns Politi på instituttets telefon nr. 6550 3000. Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende læge via den etablerede vagtordning, vagtskema findes ved vagthavende hos Fyns Politi.

Område

Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet (RI/SDU) dækker Fyns og Syd- og Sønderjyllands politikredse. Instituttet betjener endvidere alle andre politikredse, som har behov for at få foretaget obduktion eller personundersøgelse, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at dette varetages af RI/SDU.  Det skal påpeges at instituttets optageområde IKKE er identisk med Region Syddanmark, idet ”Trekantområdet”, dvs. kommunerne Billund, Fredericia, Kolding og Vejle ligger i Sydøstjyllands politikreds, og således betjenes af Institut for Retsmedicin i Århus.

RI/SDU varetager i samarbejde med institutterne i København og Aarhus obduktioner på Færøerne og i Grønland.

VAGTTELEFON

6550 3000 - og udenfor normal arbejdstid tlf. 7026 9392 / 70269397