Skip to main content
DA / EN

Værktøjet: Forretningsmodellen

Forretningsmodel - klik for at læse mere

Refleksionsspørgsmål

Nu skal refleksionsspørgsmålene anvendes til at validere den samlede forretningsmodel.

Refleksionerne drejer sig i høj grad om at verificere de antagelser, der ligger til grund for modellen.

Spørgsmål til refleksion:

  • Hvem eller hvad kan hindre forretningsmodellens succes?
  • Hvad skal der til for at forretningsmodellen/projektet bliver en succes?
  • Hvem eller hvad kan være med til at sikre det første salg?
  • På hvilke punkter er vi konkurrencedygtige i markedet?
  • Hvordan kan vi skabe yderligere indtjening?
  • Kan andre brugere eller markeder opdyrkes?
  • Hvilke partnere er vigtigst for at skabe værdi for kundegrupperne?
  • Hvordan skal de vigtigste partnere opfatte jer?
  • Hvem kan tale jeres sag?
  • Hvilke kliniske tests er nødvendige at sætte i værk?
  • Hvilke lovgivningsmæssige krav skal vi opfylde? (standarder etc.)
  • Hvordan sikres det, at løsningen fungerer hos kunden efter salget? (Er der behov for oplæring, installationer eller lignende?)
  • I hvilken grad vil løsningen forandre de arbejdsgange, der er i den offentlige organisation? (Store forandringer i arbejdsgange kan muligvis vanskeliggøre succesfuld implementering – derfor er det væsentligt at fokusere på, om det kan gøres smartere).
  • Hvilke incitamenter har kunden til at bruge løsningen, når den er købt? (Offentligt ansatte belønnes ofte for at sikre en god og stabil drift – bidrager løsningen eksempelvis til dette?)

Sidst opdateret: 29.11.2016