WSC Mangfoldighedsprisen gik til Ana Ionesi

Ana Ionesi, Ph.d.-studerende fra SDU Mechatronics vandt mangfoldighedsprisen på Winter Simulation Conference 2018 i Göteborg, Sverige.

Ana Ionesi, der er ph.d. studerende fra SDU Mechatronics, vandt mangfoldighedsprisen på Winter Simulation Conference 2018 i Göteborg, Sverige, i december. Det gjorde hun for sin forskning i anvendelsen af funktionsmetoden for modellering som den primære evalueringsalogritme til forudsigelse af temperaturers dynamiske adfærd i bygninger og ventilationssystemer.

For at styrke mangfoldigheden inden for forskning i simulering udlodder INFORMS (Institute for Operations Research and Management Sciences, USA) hvert år sponsorater à 500 USD for at gøre det muligt for udvalgte studerende at deltage i den anerkendte ’Winter Simulation Conference’.

De heldige vindere i 2018 var:
• Maria Julia Blas, INGAR Argentina
• Ana Ionesi, University of Southern Denmark
• Mengyi Zhang, Politecnico di Milano
 
WSC er en IEEE konference inden for SMC (the Systems, Man and Cybernetics Society).


Fra venstre: Giulia Pedrielli (dommerkomitéen), Maria Julia Blas, Ana Ionesi, Mengyi Zhang, Eunhye Song (dommerkomitéen).

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies