Tilmeldingsskemaet til pædagogikum, skoleår 2023-24 er nu åbent (kursusleder- og vejlederkurser finder du her)
Skemaet er det samme uanset, om det er helt eller delvist pædagogikum, en kandidat skal tilmeldes. Hav gerne skolens EAN- og CVR-nummer ved hånden, når du går i gang med tilmeldingen. Sidste frist i 1. runde er 1. juni. Man kan stadig tilmelde i 2. runde efter 1. juni, men her bliver tilmeldingerne dog samlet og fordelt, hvor der er plads. Man kan derfor ikke nødvendigvis regne med, at man kommer på hold i den region, man tilhører.
I tilmeldingsskemaet henvises til forskellige pædagogikumforløb efter bekendtgørelsens bestemmelser. I tilmeldingsskemaet og nedenfor ses forklaringer på disse forløb. For at blive tilmeldt Teoretisk Pædagogikum skal kandidaten være ansat på en skole, der udbyder stx, hf, htx og/eller hhx.
Her får du et overblik over deadlines i forbindelse med tilmeldingen, og skemaet finder du på dette link
Ordinære kandidater:
1. rundes frist for tilmelding: 1. juni
2. rundes frist for tilmelding: 31. juli. Her samles og fordeles tilmeldingerne, hvor der er plads. Man kan derfor ikke forvente at komme på hold i den region, skolen tilhører
Suppleringskandidater:
1. rundes frist for tilmelding: 1. juni.
2. rundes frist for tilmelding: 31. juli for de fagdidaktiske moduler, der ligger før uge 42.
3. rundes frist for tilmelding: 15. august for de fagdidaktiske moduler, der ligger efter uge 42
Bemærk:
De kandidater fra tidligere år, der genoptager Teoretisk Pædagogikum efter endt barsel, sygdom eller lignende, skal ikke gentilmeldes. I så tilfælde bedes man sende en mail til sekretariatet på paedagogikum@sdu.dk med henblik på at melde kandidaten klar.
’Ordinær kandidat’ betyder således, at kandidaten tilmeldes alle moduler i teoretisk pædagogikum på én gang og indenfor ét skoleår. Ved tilmelding skal alle fag, der er givet faglig kompetence i jf. de faglige mindstekrav og pædagogikumbekendtgørelsen i øvrigt, oplyses. Kandidaten skal på fagdidaktiske moduler i alle fag, hvor der er tildelt faglig kompetence, i forbindelse med pædagogikum.
1) et samlet lavt timetal på skolen i pædagogikumkandidatens fag,
2) kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller
3) at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning umuliggør et normalt pædagogikumforløb”.
Ved kandidater på ’særlige vilkår' skal uddannelsesplanen, herunder de tanker skolen har gjort sig i forhold til de teoretiske moduler, fremsendes til IKV/SDU, der tilmelder kandidaten jf. skolens tilrettelæggelse. IKV forbeholder sig retten til at kommentere skolens planlægning, såfremt der er uhensigtsmæssigheder i forhold til den progression, der er indtænkt i teoretisk pædagogikum.
- §27. ”En lærer uden undervisningskompetence, der har faglig kompetence efter §§ 4 og 5, og som har undervisningserfaring af betydelig varighed og omfang i faget på gymnasialt eller højere niveau, kan af skolens leder tildeles undervisningskompetence, når vedkommende har gennemført kursus i fagdidaktik i faget og i fagligt samspil [vores kursivering]. Undervisningskompetence efter første punktum kan normalt ikke tildeles lærere uden undervisningserfaring svarende til seks til otte års varighed på fuld tid”.
En sådan ’særlig’ kandidat, der opfylder betingelserne jf. §27, tilmeldes alene modulet i ’At være lærer på de gymnasiale uddannelser’ samt relevante fagdidaktiske moduler.
Det betyder, at suppleringskandidater tilmeldes det/de relevante fagdidaktiske moduler. Skolen opkræves i sådanne tilfælde gebyr for kandidatens deltagelse.
Kandidater i Grønland tilmeldes alene de fagdidaktiske moduler på Teoretisk Pædagogikum i Danmark. Det fagdidaktiske projekt i forbindelse med fagdidaktik aftales nærmere med Grønlands Universitetet.