Skip to main content

Erhvervsministeren fremhæver CIE som godt eksempel

I slutningen af januar præsenterede erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) en teknologipagt, der skal fremme de tekniske og digitale kompetencer i uddannelsessystemet. I den sammenhæng fremhævede ministeren Center for Industriel Elektronik på SDU Sønderborg, som et godt eksempel på netop dét, som regeringen ønsker at opnå.

Unge skal i højere grad interessere sig for naturvidenskabelige, tekniske, digitale og matematiske fag, hvilket efter hollandsk model er kogt ned til de såkaldte STEM-kompetencer. STEM er en forkortelse af ordene Science, Technology, Engineering og Math.

Med en teknologipagt vil regeringen understøtte frivillige samarbejder mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer samt offentlige aktører om at fremme, at flere opnår kompetencer inden for.

I forbindelse med præsentationen af den nye teknologipagt lod erhvervsminister Brian Mikkelsen sig interviewe af ’Ingeniøren’, hvor han fremhævede de nye typer ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet i Sønderborg som et eksempel på det, som regeringen ønsker at opnå. Her har Danfoss, Linak, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Sønderborg Kommune med et nyt uddannelsescenter for ingeniører, der sigter på det lokale arbejdsmarked, vist den form for samarbejde, som regeringen ønsker at understøtte.

 
Redaktionen afsluttet: 05.02.2018