Industri 4.0 og digitalisering

Vi leverer den nyeste viden inden for automatisering og digitalisering til lokale virksomheder og genererer sammen med dem innovative løsninger, der gør virksomhederne mere produktive og agile.

Emneord og anvendelser

Emneord
Industri 4.0, I4.0 light, smarte produkter, inteligent produktion, autonome robotter, IT-integration

Anvendelser
Konstruktions- og produktionsvirksomheder, mekatronikprodukter og fremstilling af disse.

Profil

Vores forskning er baseret på lean-automatisering, hvilket betyder tre ting for os:
  1. Slank din virksomhed, inden du automatiserer de rigtige steder.
  2. Løsninger til SMV’er skal være simple, lette at anvende og en god forretning.
  3. Vi tror på, at mennesker, der arbejder sammen med teknologien, er et stort aktiv i lean automatisering (af visse forskere også kaldt autonomisering – altså automatisering med et menneskeligt anstrøg) og intelligent produktion.

Formålet med vores forskning er at levere den nyeste viden inden for automatisering og digitalisering til lokale virksomheder og sammen med dem generere innovative løsninger, der gør virksomhederne mere produktive og agile. Vores mission er, at Industri 4.0 skal være til at forstå, samt at udfordre lokale virksomheder ved hjælp af innovative og anderledes løsninger i såvel deres produkter som deres produktion.

   

Serviceydelser

Vi ønsker at undervise, inspirere og samarbejde med industrien for at skabe netop de løsninger, der passer til den enkelte virksomhed.

  • Forelæsninger om Industri 4.0 og digitalisering
  • Workshops og hackathons om I4.0 og digitalisering
  • I4.0 værktøjer (IoT, simulering, robotter, VR/AR, big data/”analytics”)
  • Design og udfordring af fremtidens fabrik
  • Lean automatisering – automatisering med et menneskeligt anstrøg
  • Fabrikskonstruktion i samarbejde med industrielle partnere
  • Fleksible og rekonfigurerbare produktionsløsninger
  • Operatør 4.0 – fremtidens arbejdsplads

Laboratorier og udstyr

Innovationslab – Den Smarte Fabrik

Vores forskning testes i praksis i Innovationslaboratoriet på MCI/SDU, hvor nye teknologier afprøves i forskellige faser lige fra produktudvikling/fremstilling af prototyper til udvikling af produktions- og logistiksystemer. Vi kalder det Den Smarte Fabrik, hvor vi kan demonstrere og teste den grundlæggende teknologi ved Industri 4.0 og fokusere på let tilgængelige teknologier samt koble teknologierne til automatiseringsløsningerne inden for Lean og digitalisering.

Den Smarte Fabrik, som hører under Innovationslaboratoriet, er en legeplads for forskere, hvor de kan præsentere de seneste digitaliseringsteknologier. De fysiske rammer består af modulopdelte, fleksible byggeklodser, der gør det muligt at ombygge systemerne. Vi fokuserer på at udvikle løsninger i tæt samarbejde med andre.


Kontakt

Arne Bilberg
Sektionsleder, lektor, ph.d.
SDU Technology Entrepreneurship and Innovation (TEI)
Mads Clausen Instituttet

T  6550 1629
abi@mci.sdu.dk