Læs om skræddersyet virksomhedssamarbejde og kommende arrangementer

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan vi på Mads Clausen Instituttet er i stand til at skræddersy et koncept, så det passer netop dig og din virksomhed. Det har virksomheden Realfiction benyttet sig af, hvilket betyder, at de har ansat en medarbejder, som har sin daglige gang i vore laboratorier, samtidig med, at han får supervision af én af landets fremmeste eksperter i tyndfilm.

Og så kan du læse om, hvordan Interreg-projektet Fit4Jobs arbejder for at skabe vækst både nord og syd for den dansk-tyske grænse. Her gør vor ph.d.-studerende Kari Kleine en uvurderlig indsats, hvilket du får en detaljeret beskrivelse af.

Afslutningsvis får du som altid en oversigt over kommende SDU Sønderborg-arrangementer, hvilket bl.a. inkluderer den første Workshop på Alsion om det nye europæiske supermikroskop ESS og en invitation til en Dansk-tysk Innovationsdag i Padborg om Additive Manufacturing.

Og så vil vi gerne allerede nu slå på tromme for ESGI (European Study Group with Industry), hvor et hold forskere igennem en hel uge bryder deres hjerner med opgaver stillet af virksomheder. Så har din virksomhed en problemstilling af matematisk karakter, som I ikke selv har mulighed for at kaste jer over –  så er ESGI måske noget for jer. Både små og store virksomheder er velkomne.

God læselyst!

Horst-Günter Rubahn

Tilbage til MCI Insights