På tværs i uddannelsessystemet

Fra LSULs nyhedsbrev 2018 - 1: Universitetsuddannelse med fokus på undervisning

Af LSUL, 27-06-2018

Ved SDUs naturvidenskabelige uddannelser afsluttes første studieår på bacheruddannelsen med et projektforløb, hvor de studerende knyttes til en forskergruppe og arbejder med et projekt, der præsenteres ved en postersession. Seks studerende har i år valgt at arbejde med to projekter udbudt af LSUL under overskriften Funktionsbegrebet i og udenfor matematik. Den ene gruppe (Anders Jørgensen, Laura Egholm og Mark Petersen) har udviklet et undervisningsforløb, hvor der arbejdes med funktionsbegrebet i en tværfaglig kontekst mellem matematik og samfundsfag, og forløbet valideres ved interviews med to erfarne gymnasielærere. Den anden gruppe (David Kristensen, Iyad Rahman og Majken Jensen) har gennem et spørgeskema besvaret af 73 gymnasieelever og efterfølgende interviews af to gymnasieelever undersøgt eleverns opfattelser af funktionsbegrebet. Så SDU er universitetet i Danmark, hvor man allerede på første studieår kan beskæftige sig med fagdidaktik og forberede sig til en karriere i uddannelsessystemet.