Udskydelse af ansøgningsfrister - Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond udskyder ansøgningsfristen d. 26. marts 2020 kl. 12.00 til torsdag d. 2. april 2020 kl. 12.00 på grund af smittebegrænsende Corona-tiltag, herunder midlertidig hjemsendelse af offentligt ansatte

I lyset af statsministerens udmelding onsdag den 11. marts om iværksættelse af smittebegrænsende Corona-tiltag, herunder midlertidig hjemsendelse af offentligt ansatte, har bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond besluttet at udskyde ansøgningsfristen den 26. marts 2020 kl. 12.00 til torsdag den 2. april 2020 kl. 12.00.

Ansøgningsfristen gælder for virkemidlerne: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, DFF | International Postdoc, Forskeruddannelse uden for Universiteterne (ph.d.), Forskernetværk | Kultur og Kommunikation, Forskningsophold i udlandet | Samfund og Erhverv, Skolarstipendium | Sundhed og Sygdom og Inge Lehmann-programmet.

Medarbejdere i sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond er i overensstemmelse med retningslinjerne sendt hjem og er blevet bedt om at arbejde hjemmefra.

Mange opgaver relateret til modtagelse og behandling af ansøgninger forsøges så vidt muligt varetaget som normalt, og ansøgere og bevillingsmodtagere er fortsat velkomne til at kontakte sekretariatet per telefon +45 72 31 82 00, kl. 10-14, eller e-mail: DFF-opslag@ufm.dk.

Yderligere information

Enhedsleder Hanne Haarup Thomsen, tlf. 72 31 84 28, e-mail: hht@ufm.dk