Skip to main content

Ansatte på ophold i udlandet

Udenrigsministeriet har 13. marts opdateret rejsevejledningerne til hele verden frem til 13. april pga. coronasituationen.

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser i hele verden, og opfordrer til, at danskere i udlandet rejser hjem hurtigst muligt. 

På baggrund af dette har Uddannelses- og Forskningsministeriet henvendt sig til universiteterne for at opfordre til, at ansatte i udlandet følger Udenrigsministeriets anbefalinger. 

Myndighedernes anbefaling retter sig mod rejsende på kortere ophold. I forhold til studerende og ansatte på almindelige udlandsophold, bør den enkelte person afgøre om hjemrejsen skal ske snarest muligt eller om man skal blive i landet. Man bør således bl.a. overveje:

  • Hvor længe opholdet er forudsat at vare? Jo længere efter 13. april opholdet er sat til at vare, jo større er begrundelsen for at blive
  • Kan personen deltage i undervisning?
  • Er der lokale tiltag som umuliggør, at personen kan blive (visum ophævelse fx)?
  • Kvaliteten af det lokale sundhedssystem. Ikke så meget fordi man skal frygte smitte, men man kan komme ud for noget andet, som gør det svært at blive behandlet, hvis systemet har begrænset kapacitet, og coronapatienter optager pladser.

De danske grænser lukker fra 14. marts 2020 til og med 13. april 2020. Danskere eller andre som har et anerkendelsesværdigt formål kan rejse ind i Danmark i perioden.

SDU videregiver hermed myndighedernes opfordring til studerende og ansatte, som er i udlandet. 

Læs hele nyheden fra Udenrigsministeriet

Rejsebestilling hos Egencia

Kontakt til Rejsebureauet Egencia i perioden med Corona-virus

Læs mere