Klinisk Institut har i øjeblikket tilknyttet mere end 200 ph.d.-studerende med forskning inden for alle de kliniske specialer
Sådan bliver du ph.d.-studerende på SUND-SDU
-
Indledning
Der er tre kriterier, som skal være opfyldt, før en ph.d.-studerende kan gå i gang med sit projekt. Dem kan du læse om herunder.
-
1: Ansøgeren skal opfylde adgangskravene
De formelle adgangskrav er, at ansøger skal have en 5-årig kandidatuddannelse eller tilsvarende. Det står i ph.d.-bekendtgørelsen. Der findes forskellige suppleringsmuligheder, blandt andet for professionsbachelorer.
Herudover stiller Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som adgangskrav, at ansøger har forskningserfaring, som for eksempel kan være dokumenteret via:
- Forfatterskab til en artikel
- Et publiceret abstrakt
- Præsentation fra en international konference
- Tidligere forskningsansættelse eller gennemgået prægraduat forskningsår
-
2: Ansøgeren skal have en godkendt projektbeskrivelse
Sammen med ansøgningen om optagelse på ph.d.-uddannelsen skal der indsendes en projektbeskrivelse.
Projektbeskrivelsen sendes i review hos et sagkyndigt udvalg nedsat af ph.d.-skolen. Udvalget består af to forskere med særlig indsigt i forskningsfeltet. Der er som regel en bedømmer fra SDU og en bedømmer uden SDU-tilknytning.
-
3: Ansøgeren skal have styr på finansieringen
Man kan godt søge om optagelse på ph.d.-uddannelsen, selv om finansieringen af projektet ikke er på plads endnu.
Projektet kan dog først igangsættes, når det er næsten fuldt finansieret, det vil sige, når der er penge til den ph.d.-studerendes løn i alle tre år, halvdelen af projektets driftsomkostninger og studieafgiften (62.500/år).
Der er mulighed for at søge 1 års fakultetsfinansieret ph.d.stipendium inkl. studieafgift. Det forudsætter dog:
- At den ph.d.studerende har fået tilbudt en studieplads på baggrund af et godkendt projekt
- At den øvrige finansiering er på plads
Optagelse på ph.d.-uddannelsen er ikke betinget af, at man har et fakultetsstipendium. Såfremt man har tre års løn sikret fra anden side - og i øvrigt opfylder adgangskravene - kan man optages.
Læs mere om faktultetsstipendier
-
Fakultetsstipendier
De generelle krav er en høj kvalitet, godkendelse fra ph.d.-skolen og 2/3 finansiering på plads.
Læs mere om fakultetsstipendierVær opmærksom på, at ansøgning skal finde sted inden, du er indskrevet på ph.d.-skolen. Der er ansøgningsfrist fire gange i året.
-
3 års ph.d. eller 4+4 ordning?
Det mest almindelige ph.d.-forløb er over tre år, men der er også mulighed for at tilrettelægge kombinationsforløb. Det kan blandt andet være i form af en ”4+4 ordning”. Dette har primært til formål at sikre udviklingsmuligheder for og fastholdelse af særlige forskningstalenter. Det kan for eksempel være studerende, som under deres prægraduate uddannelse har gennemført lovende forskning, og som det vil være en fordel at løfte over i et ph.d.-forløb med det samme, det vil sige uden at afvente færdiggørelse af kandidatuddannelsen.
Læs mere om de forskellige forløb
Henvend dig til ph.d.-skolen, hvis du ønsker en anden ordning
Ph.d.-studerende ved KI
-
Særligt for indskrivning som ph.d.-studerende ved Klinisk Institut
Dokumenter til indskrivning ved ph.d.-skolen skal sendes tilAC-fuldmægtig Vibeke Mortensen vmortensen@health.sdu.dk
Underskrift af den ph.d.-studerende, hovedvejleder og bevillingshaver skal udfyldes før fremsendelse til Vibeke Mortensen
-
Introduktion til Klinisk Institut
Her kan du downloade PDF'en fra introdagen.
Her får du en bred introdution til Klinisk Institut.
- For ansatte under KI - herunder ph.d.-studerende
-
Mød andre ph.d.-studerende
Ph.d.-skolen har sin egen gruppe på Facebook. Den finder du under: ResearchEducationinHealthSciences
Ph.d.-studerende på SUND SDU har deres egen gruppe på Facebook, hvor der er mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med andre ph.d.-studerende. Gruppen finder du på Facebook - Sund PhD Club
Philoteket er et nyt område på biblioteket dedikeret til ph.d.-studerende. Læs mere om Philoteket
- Ph.d.-forsvar - Hvem gør hvad?
-
Lønberegning for en ph.d.-studerende
Lønberegning er et kompliceret område, idet den præcise sats afhænger af den enkelte studerendes uddannelse og anciennitet. Vi henviser oftest til AC’s overenskomst og ph.d.-protokolatet.
Lønudgiften er den fulde forventede udgift med pension, ATP mv. Husk at afsætte midler til feriepenge samt studieafgift.
Læs mere om finansiering på ph.d.-skolens hjemmeside
-
Print af ph.d.-afhandlinger
IRS, KI, SDU, Grafisk Center og Ph.d.-skolen giver ikke længere gratis eksemplarer af ph.d.-afhandlinger. Skal afhandlingen printes er det med egenbetaling.
-
SDU's bibliotek - for forskere
SDU's bibliotek har samlet en side med informationer særligt til forskere, hvor der blandt andet findes guides og vejledninger samt hjælp til informationssøgning og diverse relevante databaser.
-
Sund ph.d.-klub
Det kan være svært at få et studienetværk, når man er ph.d.-studerende, da vi oftest møder hinanden i forbindelse med ph.d.-kurser. På kurserne lærer vi mange interessante ting, men der er mange informationer, der ofte går fra mund til mund
-
Statistik - hjælp og vejledning for ph.d.-studerende
Ph.d.-studerende tilbydes ti timers vejledning gennem IST.
Vedrørende kurser:
Du kan eventuelt finde tilbud under ph.d.-skolens kurser eller ved IST - du skal dog være opmærksom på, at disse kurser kan gælde som eksterne kurser, hvis de tilbydes under et andet institut.
Vejledning i statistik ved IST
Open Market kurser:
På siden phdcourse.dk, kan du eventuelt finde Open Market kurser i statistik
-
Sygdom
Er du ph.d.-studerende, så skal du både sygemelde dig til ph.d.-skolen og instituttet.
Sygemelding til instituttet sker til Fællessekretariatets HR-medarbejder
-
Ændringer i din studietid
Hvis du ønsker ændringer i din studietid, så skal du kontakte ph.d.-skolen. Det er kun ph.d.-skolen, der kan bevillige ændringer. Ændringer kan for eksempel være: Forlængelse, orlov, sygdom, op/ned i tid, deltid m.m.
-
Annuum - engangsbeløb ved fakultetsstipendiat
Hvad er annuum?
Sammen med fakultetsstipendiet følger der et ph.d.-annuum på 10.000 kr.
Hvem bestyrer pengene?
De 10.000 kr. bliver indsat på forskningsenhedens konto ved Klinisk Institut, som forskningslederen råder over. Så du skal som ph.d.-studerende have forskningslederens godkendelse, hvis du ønsker at foretage indkøb, som skal betales af kontoen.
Hvad må jeg bruge pengene til?
Alle indkøb skal foretages efter SDU’s indkøbsaftaler. Ved spørgsmål til indkøbsaftaler kan man kontakte:
- Økonomimedarbejder Lene Kolath Rasmussen på e-mail: lekora@health.sdu.dk
- Økonomimedarbejder Cecilia Riisom Greve på e-mail: cgreve@health.sdu.dk
IT-udstyr skal indkøbes gennem SDU’s IT-afdeling, og du skal være opmærksom på, at IT-udstyret tilhører SDU (forskningsenheden). Du skal derfor levere det tilbage, hvis du rejser fra forskningsenheden.
SDU’s IT afdeling har mailadressen: servicedesk@sdu.dk.Flybilletter skal bestilles gennem Egencia.
Har du spørgsmål til annuum?
Kontakt økonomimedarbejder Cecilia Greve på e-mail: cgreve@health.sdu.dk