Allergi og lungesygdomme

Astma og allergi er kroniske folkesygdomme, der udvikler sig i barnealderen på baggrund af en interaktion mellem genetiske faktorer og miljøfaktorer. Der er forskningsmæssigt tilkommet særlig opmærksomhed på graviditet og de tidlige barneårs betydning for senere sygdommes opståen og udvikling af disse sygdomme. Gode prospektive kohorteundersøgelser med valide data vedrørende maternelle faktorer, neonatalperioden og hele barndommen er derfor essentielle. Der er initieret et betydeligt europæisk samarbejde blandt andet vedrørende kohorteundersøgelser inklusiv design, metoder og diagnostiske kriterier, så data fra forskellige kohorter kan sammenholdes og diskuteres – og dermed muliggøre bedre og bredere konklusioner som også omfatter forklaring af kontroversielle fund. Vi gennemfører flere store prospektive fødselskohorteundersøgelser med langtidsopfølgning, den ene omfatter også et europæisk samarbejde (MeDALL).

I en kohorte af meget præmature børn undersøges ernæringens betydning for blandt andet allergiudvikling og metabolisk syndrom. Desuden har vi i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet undersøgt indeklimaets betydning (inklusiv luftfugtighed, ventilation, forekomst af allergener og phatalater) for udviklingen af allergiske sygdomme i barnealderen.

Der er en pågående udvikling af nye diagnostiske tests, som medfører, at man nu kan identificere enkelte komponenter i forskellige allergener, som kan relateres til forskellige allergiske reaktioner og mønstre, og som kan forklare nogle forskellige krydsreaktioner. Derved åbnes også mulighed for at individualisere og forbedre behandlingsmæssige tiltag og vejledning af allergiske patienter.

Der er stigende fokus på astmasygdommens og behandlingens langtidseffekt på væksten inklusiv sluthøjde samt den mulige prædiktive værdi af biomarkører, hvoraf flere er udviklet på Institut for Molekylær Medicin, SDU, med hensyn til sværhedsgrad og varighed af astmasygdommen. For at belyse dette gennemfører vi forskellige projekter inklusiv to ph.d. studier. Non-farmakologisk behandling af allergisk astma adresseres i et multicenterprojekt, hvor vi sammen med blandt andre børneafdelingen i Skejby, Århus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut undersøger mulig effekt af øget ventilation hos børn med astma og husstøvmideallergi. Udover stadig forbedring af symptomatisk behandling og non-farmakologisk behandling udvikles behandlingsmetoder, som har potentiale til at ændre det naturlige forløb af allergiske sygdomme ved at nedsætte risikoen for progression og udvikling af andre manifestationer, f.eks. risikoen for at børn med allergisk høfeber også får astma.

Der forskes i bedre metoder til allergenspecifik immunterapi til behandling af allergisk høfeber og astma, f.eks. sublingual administration i stedet for subkutan, ligesom der pågår undersøgelser af forskellige regimer for immunterapi til behandling af fødevareallergi. Vi deltager i internationale undersøgelser af sublingual immunterapi både som behandling af allergisk rhinitis og som mulig forebyggende behandling med hensyn til udvikling af astma. Der er et behov for forskning vedrørende udvikling af luftvejsproblemer og lungefunktion hos børn, som er født meget for tidligt og børn med alvorlige medfødte mave-tarmmisdannelser, som i neonatalperioden har gennemgået store mave-tarmoperationer. Vi har en patientpopulation og et tværfagligt samarbejde som muliggør initiering af en sådan undersøgelse.