Prægraduat projekter

 Hvordan bliver man speciale-/prægraduatstuderende? 
Kontakt professor og forskningsleder Steffen Husby og fortæl, hvad du kunne være interesseret i at forske i og hvad du gerne vil have ud af det. Steffen vil fortælle dig om de muligheder der er for at du kan blive koblet på et igangværende eller et fremtidigt større projekt. Du vil ofte have mulighed for selv at præge indholdet i dit projekt med dine egne idéer.

Hvad laver man?
Arbejdsopgaverne kan være mange forskellige; laboratoriearbejde, databearbejdning, artikellæsning, artikelskrivning, patientkontakt, blodprøvetagning, administrativt arbejde som f.eks. udarbejdelse af præsentationer.

Hvem samarbejder man med?
Du samarbejder tæt med en erfaren forsker, som arbejder med det store overordnede projekt, som du vil blive koblet på. Derudover vil der også være mulighed for at samarbejde og sparre med andre forskere i enheden eller hos samarbejdspartnere andre steder på OUH og på SDU. Din vejleder vil enten være en professor, en overlæge, en lektor eller en ph.d. studerende.

Gode tips
- Vær åben overfor nye forskningsområder og opdag spændende nicher.
- Vær nysgerrig - lyt, læs, lær og spørg - og bliv selv ekspert.
- Tænk over, om du vil lave klinisk forskning eller grundforskning.
- Hold et møde med vejlederen og mærk efter om kemien er der.

Kontakt
Professor og forskningsleder Steffen Husby, 6541 2090, steffen.husby@rsyd.dk  
Book et møde med Steffen ved at sende en mail til stine.hanghoi@rsyd.dk

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Jeg er blevet bedre til at planlægge min tid, da der ikke er et skema, hvor der står, hvornår jeg skal gøre hvad. Det er jeg selv ansvarlig for, men der er selvfølgelig altid hjælp at hente hos min vejleder. Generelt interagerer jeg meget med andre specialister inden for hvert deres område, når jeg skal have løst forskellige opgaver. Herudover lærer jeg en masse ’lab’-teknikker (ELISA-test, Immunhistokemi, Flowcytometri etc.), og får en masse øvelse i at fremlægge mit forskningsmateriale. Jeg ved, at det er noget, jeg får gavn af i mit fremtidige virke, hvad enten det bliver på medicinsk eller kirurgisk afdeling.

Lasse, prægraduat-studerende, 2013-14

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

At arbejde inden for et speciale i et år gør en sikker i stoffet. Jeg kan nu nemt undervise andre i immunologi. Jeg bliver god til at fremlægge videnskabeligt, finde fejlkilder, skrive legatansøgninger, læse og forstå artikler og så får man et rigtig godt indblik i, hvordan forskningsverdenen hænger sammen. Som led i mit projekt blev jeg sendt til Californien for at lære at bruge et flowcytometer, lære om museforsøg og at være på et institut, hvor der er eliteforskere. Det var en kæmpe oplevelse! Desuden får man lov at deltage i tre ph.d.-kurser. Man udvikler sig meget og lærer nyt hver eneste dag, når man selv har tingene i hænderne.

Janni, prægraduat-studerende, 2014-15

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg får stiftet bekendtskab med forskning og får be- eller afkræftet om det er noget for mig. Jeg har fundet ud af, at forskningsmiljøet tiltaler mig meget, og at jeg derfor gerne vil lave en ph.d., når jeg engang får muligheden for det. Desuden får jeg en masse søde og spændende kolleger, og bliver en del af et forskningsfællesskab, som har lært mig utroligt meget. Jeg lærer at arbejde selvstændigt og at skrive artikler, samt at læse artikler på en helt anden måde end jeg har gjort på studiet. Jeg har desuden mulighed for at deltage i ph.d. kurser, hvilket giver mig færdigheder, jeg kan bruge fremover. Det er både lærerigt og interessant

Heidi, prægraduat-studerende, 2013-14