Kiropraktor ph.d Erik Poulsen har modtaget pris

Forskerpris til projektet: Hofteskole og manuel behandling for hofte artrose.

På den årlige kongres for europæiske kiropraktorer, afholdt i Dublin, Irland gik førsteprisen for bedste forskningsprojekt/præsentation til seniorforsker og kiropraktor Erik Poulsen for fremlæggelse af resultaterne fra undersøgelsen: Patient education with or without manual therapy compared to a control group in patients with osteoarthritis of the hip. A proof-of-principle three-arm parallel group randomized clinical trial.

Undersøgelsen er fra ph.d.-projektet af samme navn, som blev udført i et tværfagligt samarbejde mellem den ortopædkirurgiske Forskningsenhed, Afdeling O, Odense Universitetshospital, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Syddansk Universitet.

Medforfattere på undersøgelsen er foruden Erik Poulsen, professor Jan Hartvigsen, professor Ewa Roos, direktør Henrik Wulff Christensen, professor Werner Vach og professor Søren Overgaard.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet: Osteoarthritis and Cartilage.

Med prisen fulgte en check på €2.000.