Ganganalyse

Ganganalyse har vist sig anvendelig til beskrivelse og kvantificering af gangfunktionen hos voksne og børn. Analysen kan f.eks. foretages på børn med cerebral parese, patienter med slidgigt i hoften, personer med sportsskader, og kan også anvendes når effekten af ortopædkirurgiske korsetter og skinner (ortoser) skal evalueres. Ganganalyse foretages primært før og efter diverse interventioner (styrketræning/genoptræning eller kirurgiske indgreb).

Ved analysen indsamles oplysninger omkring patientens gangmønster. Specifikt indsamles information omkring armene og benenes positioner, hastigheder og accelerationer. Desuden indsamles data omkring underlagsreaktionskræfterne fra kraftplatforme, der er indbygget i laboratoriets gulvbelægning. Når dette datamateriale kombineres er det muligt at beregne belastningerne for de enkelte led i kroppen. I visse tilfælde kan analysen suppleres med måling af muskel aktiviteten i udvalgte muskelgrupper (EMG).

Forud for analysen foretages en klinisk undersøgelse af leddenes passive bevægelighed, og patientens vægt, højde samt benlængde registreres.

I Danmark anvendes ganganalyse i en vis udstrækning til kliniske formål men fortsat kun på udvalgte hospitaler. Teknikken er tidskrævende, og derfor er funktionelle test og spørgeskemaer, som omfatter patienters opfattelse af funktionsevne, fortsat det mest udbredte redskab. En ganganalyse giver dog et langt mere objektivt billede af funktionsevnen hos den enkelte patient. Det anvendte apparatur er af typen VICON.