Menu

Skab overblik over dit projekt med dette online redskab!

Datasikkerhed og brug af REDCap

REDCap er et verdensomspændende online system udviklet specifikt til ikke-kommerciel klinisk forskning. Bruger man REDCap via OPEN, vil data blive opbevaret på OPENs server i Region Syddanmark. Data inddateres via en krypteret forbindelse og opfylder gældende krav til datasikkerhed. Databasen må indeholde fx CPR og opfylder GCP-kravene for brug af eCRF ved lægemiddelforsøg, fordi der er fuld logning på alle inddateringer og ændringer.

Muligheder i REDCap

  • Direkte inddatering af kliniske data, mens man sidder med patienten
  • Online randomisering (alternativt kan OPEN Randomise benyttes) 
  • Mulighed for double data entry fra papirskemaer
  • Online inddatering, som gør det muligt at taste når som helst og hvor som helst – det kræver kun netværk
  • Udsendelse af elektroniske spørgeskemaer pr. e-mail eller via E-boks
  • Kalenderfunktion
  • Overblik  - på både projekt- og individniveau
  • Udtræk rapporter
  • Udtræk data til statistikprogrammer, fx STATA, SAS, R mfl. samt Excel

Hvem kan benytte REDCap via OPEN?

OPEN tilbyder brug af REDCap til inddatering af kliniske data, spørgeskemadata med videre. REDCap via OPEN kan benyttes af forskere i Region Syddanmark og Syddansk Universitet. Brug REDCap gratis som forsker i Region Syddanmark og ved Klinisk Institut SDU. Ved omfangsrige projekter, som sammenlagt benytter mere end 100 timers datamanagement, vil der dog blive foretaget en individuel vurdering af, hvorvidt der skal afregnes datamanagertimer. Læs mere omkring pris for datamanagement af projekter fra resten af SDU under siden Ansøgning til OPEN.

Hvem opretter et REDCap projekt?

Udgangspunktet ved brugen af REDCap via OPEN er, at projektejeren selv udvikler sin projektdatabase. Inden arbejdet påbegyndes, har man et opstartsmøde med sin personlige OPEN datamanager. Datamanageren kan herefter kontaktes løbende, ved behov for assistance. Hvert projekt har en Research Project Manager (RPM) tilknyttet, som er den fra forskningsprojektet, der bl.a. kan give andre brugere adgang til databasen.  

OPEN datamanagers opgaver

  • Oprettelse af projektet og tildeling af RPM brugerrettigheder
  • Introduktion til REDCap, med udgangspunkt i det konkrete projekt
  • Vejledning om skemaernes opbygning, valideringsregler og kodebog
  • Løbende assistance under opbygningen og brugen af REDCap databasen, samt ved udtræk af data fra databasen
  • Gennemgang af projektet i REDCap, når forskeren mener, at skemaerne er klar
  • Projektets overgang fra udvikling til drift
  • Sletning af data/overførsel af data til Rigsarkivet (tidl. Dansk Data Arkiv) ved udløb af datatilsynsgodkendelse

Hvem kan bruge data?

Data er altid projektejerens og skulle udefrakommende være interesserede i data (ud fra beskrivelsen af projektet på OPENs hjemmeside), formidler OPEN kontakten til projektejeren, som træffer afgørelsen, om der skal etableres et samarbejde.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies