Nye medarbejdere i OPEN

OPEN har pr. 1. marts fået to nye medarbejdere.

Lene Berit Skov Bjerregaard er ansat som ny projektkoordinator og forskerrådgiver

Lene  har en klinisk baggrund som sygeplejerske, er diplomuddannet i ledelse fra Aarhus Universitet, er uddannet Cand. Scient. Soc. ved Københavns Universitet og har en Ph.D. i sundhedsvidenskab fra SDU. 
Lene kommer fra en stilling som Docent ved University College Syd, med fokus på forskningsledelse og kapacitetsopbygning af forskningsmiljø. Som forsker har hun arbejdet indenfor livsstils- og udsatte området, med brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Lene har en bred erfaring med design, planlægning og udførelse af sundhedsvidenskabelige projekter med brug af forskellige forskningsmetoder - og forskningsmetodologi. 

 

Allan Lind-Thomsen er ansat som ny datamanager

Allan er uddannet biolog med en Ph.D. i bioinformatik fra Københavns Universitet. Hans Ph.D. omhandlede Protein-Protein interaktionsnetværk i forbindelse med sjældne genetiske sygdomme. De sidste 4 år har han arbejdet som datamanager ved henholdsvis PERSIMUNE (personlig medicin datawarehouse) på Rigshospitalet og Middelfart Sygehus. 

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies