Nye specialestuderende ved OPEN

Open har tilknyttet to nye specialestuderende, som vil forske indenfor henholdsvis Cancer i Danmark og Inflammatorisk Tarmsygdom

OPEN byder velkommen til to nye kandidatspecialestuderende: stud.med. Linda Anna Victoria Edvardsson og stud.med. Nicolai Ditzel Vad, som begge påbegyndte deres projekter d. 23. februar 2015.

Der er tale om registerforskningsprojekter inden for to forskellige sygdomsområder: Linda Anna Victoria Edvardsson vil arbejde med projektet "Cancer i Danmark: Modellering af den aktuelle og fremtidige epidemiologiske og sundhedsøkonomiske profil for udvalgte cancerformer", imens Nicolai Ditzel Vad vil arbejde på projektet "Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD) i Danmark: Klinisk-epidemiologisk analyse af forekomst, behandling og association med cancer i mave-tarmkanalen".

Professor Anders Green, OPEN, er hovedvejleder på projekterne, som desuden har tilknyttet metodevejleder post.doc. Katrine Hass Rubin, OPEN.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies