Menu

OPEN Registry: Fra idé til projekt

  • Hvordan kan du udnytte registerforskning til at få svar på dit videnskabelige spørgsmål? 

  • Hvordan kommer du fra idé til et færdigt datasæt til dine analyser?

OPEN afholder et kursus over 3 gange (á 3 timer) i register-baseret klinisk forskning og et endagskursus . 

Formål

At give deltagerne kendskab til:

  • Hvordan en forskningsidé kan blive til et anvendeligt datasæt ved hjælp af eksisterende danske registre og databaser

  • Registerdatakilder og formulering af specifikation af udtræk 

  • Datamanagement af registerdata – fra modtagelse til analyseanvendelse

Indhold og form

Over 3 eftermiddage i løbet af efteråret vil deltagerne blive ledt igennem den indledende del af et registerstudie fra idé til et færdigt datasæt, som kan danne grundlag for statistiske og epidemiologiske analyser. Der tages udgangspunkt i et gennemgående eksempel, og hver gang er der rig mulighed for deltagerne til at arbejde på egne projekter.

Indholdet af eftermiddagene fordeler sig således:
Deltagerne vil blive introduceret til de enestående muligheder for videnskabelig udnyttelse af danske sundhedsregistre og kliniske databaser. Ved hjælp af et operationaliseringsværktøj vil fokus være på udvikling af egen idé til opstilling af klart formuleret formål med definering af eksponering, outcome og kovariater
Ved rekvirering af registerdata skal der udarbejdes en udtræksspecifiaktion. Deltagerne præsenteres for, hvor-ledes en sådan kan sættes op. Fokus vil være på valg af registre og variable til udtræksspecifikation til eget studie
Efter modtagelse af data skal disse klargøres til videre analyse. På basis at det gennemgående eksempel og et tilhørende modeldatasæt vil kurset demonstrere dataklargøring og -management inklusiv merging af tabeller og registre 

Forløbet vil  både indeholde teori, diskussioner samt workshop med egne projekter og  eventuel eget datasæt (ifald dette haves – det er IKKE en forudsætning). Der vil være mulighed for personlig rådgivning fra OPENs registerforskere. 

Tid og sted

Se hvornår næste kursus afholdes på Plan2Learn.

OPEN Registry: Fra idé til projekt - 3-dages kursus
OPEN Registry: Fra idé til projekt - Endagskursus

Som udgangspunkt afholdes registerkurset som 3-dages kursus. Lad os vide, hvis du ønsker kurset afholdt som et endagskursus igen - evt. uden for Odense - så forsøger vi at imødekomme efterspørgslen.

Der serveres kaffe/te og chokolade.

Kurset er gratis for ansatte i Region Syddanmark og ved Klinisk Institut samt Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU. Hvis du ønsker at deltage i kurset, men ikke er ansat et af disse steder, bedes du oplyse faktureringsoplysninger ved tilmelding. Prisen er 1.500 kr. for deltagelse i hele forløbet.

Målgruppe

Alle, der har interesse for og lyst til at få viden om de unikke muligheder, som de danske registre byder på, og alle, som ønsker konkret hjælp til at komme i gang med planlægning og gennemførelse af registerbaserede projekter.

Forudsætninger

Ingen. Det kan dog være en god idé at have gjort sig tanker om kliniske forhold, man gerne vil undersøge videnskabeligt ved anvendelse af de danske registrer eller kliniske databaser.  

Undervisere

Lektor, Ph.d. MHS Katrine Hass Rubin
Postdoc, Ph.d. MHS Mette Bliddal
OPEN – Odense Patient data Explorative Network

Tilmelding

Via Plan2Learn: 
OPEN Registry: Fra idé til projekt - 3-dages kursus
OPEN Registry: Fra idé til projekt - Endagskursus

For yderligere information, kontakt: 
Mette Bliddal
Mail: mette.bliddal@rsyd.dk
Mobil:+45 29 43 79 12

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies