OPEN afholder introduktionskursus i Stata for dig, der vil blive klogere på den grundlæggende betjening af programmet.
Formål
At give deltagerne kendskab til den grundlæggende betjening af Stata, herunder indlæsning af data og grundlæggende datamanagement. Stata er en software til at foretage både datamanagement og simple og avancerede statistiske analyser og bruges i stort omfang til analyser i sundhedsvidenskabelig forskning på SDU og OUH.
Målgruppe
Kurset er målrettet kliniske forskere uden erfaring med Stata. Bemærk at kurset ikke introducerer statistiske metoder, men kun behandler betjeningen af programmet og håndteringen af data i Stata.
Kurset vil løbende indeholde øvelser i Stata, det derfor nødvendigt at deltagere medbringer en computer med Stata 15 eller 16 installeret (Stata 13 kan til nøds bruges). Interesserede i kurset uden adgang til Stata, bedes kontakte Inge.Petersen2@rsyd.dk inden tilmelding.
Indhold og form
Formiddag: Grundlæggende elementer i brugen af Stata
- Sådan ser Stata ud: Vinduer, menuer osv.
- Hvor er mine data? Working directory og filplaceringer
- At dokumentere hvad du gør: Do-filer
- At dokumentere hvad du har gjort: Logfiler
- Åbne og gemme data og kigge på data: Use/save/browse
- Import af data fra REDCap og fra Excel/CSV-filer
- Hjælpefunktionen: Help
Eftermiddag: Grundlæggende datamanagement i Stata
- Statas datakoncept: Ét (todimensionelt) datasæt
- At få overblik: Codebook/tab/summarize
- At skabe nye variable: Generate/replace
- Variabeltyper og konvertering: Tal/tekst/datoer
- Beskrivelse af data: Labels
- Omformning af data: Merge/reshape/collapse
Tidspunkt og sted
Se venligst Plan2Learn: https://rsd.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=50789 for kommende kurser.
Pris
Kurset er gratis for ansatte i Region Syddanmark og ved Klinisk Institut, SDU. Hvis du ønsker at deltage i kurset, men ikke er ansat et af disse steder, bedes du oplyse faktureringsoplysninger ved tilmelding. Prisen er i så fald 1.200 kr.
Tilmelding
Tilmelding forgår via Plan2Learn: https://rsd.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=50789
Underviser
Inge Petersen, statistiker, OPEN - Odense Patient data Explorative Network. Inge.Petersen2@rsyd.dk