Forskningsenheden for Oftalmologi

Velkommen til Forskningsenheden for Oftalmologi. 

Vi er en ung og dynamisk forskningsenhed tilknyttet Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. 

Vi arbejder primært med klinisk og epidemiologisk forskning inden for mange forskellige øjensygdomme og har desuden et bredt samarbejde med dygtige forskere i ind- og udland. 
Vores primære forskningsområde er diabetiske øjenkomplikationer, men vi arbejder også med mange andre spændende projekter, fx inden for nærsynethed, nethindeløsning, synsnervebetændelse og computersimuleret øjenkirurgi. 

Hvis du er medicinstuderende vil du møde os, når vi underviser i oftalmologi på K11, og måske er vi så heldige at møde dig som klinikstuderende på Øjenafdeling E - eller måske endda som kandidatspecialestuderende eller prægraduat specialestuderende.

Uanset hvad er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du kunne tænke dig at være en del af et utrolig spændende forskningsfelt i en gruppe, hvor vi både vægter høj faglighed, kvalitet og godt socialt samvær. 


På forskningsenhedens vegne,

Jakob Grauslund
Professor, forskningsleder

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies