Planlagte Forskningsprojekter i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH /Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, SDU

 

Etablering af en screeningstest for vancomycin-resistente enterokokker.

Infektioner med Enterococcus faecalis og især E. faecium kan være vanskelige at behandle og ofte er vancomycin et af de sidste antibiotika, der kan bruges. Imidlertid er der de senere år sket en spredning af enterokokker, der er resistente for vancomycin på danske hospitaler. Derfor skal patienter med faktorer, der er disponeret for at være koloniseret med vancomycin-resistente enterokokker (VRE) screenes. I dag bruges dyre kits til dette. KMA på OUH har udviklet en meget billig og rimelig hurtig test til undersøgelse af materiale fra indlagte patienter og ønsker nu at videreudvikle metoden til en egentlig screeningstest.

Projektet indebærer en del laboratoriearbejde (dyrkning og PCR) samt koordinering. Der stiles i første omgang mod et samarbejde med KMA, Slagelse Sygehus og derefter evt. andre Sygehuse i Region Syddanmark i samarbejde med ”Center for Bacterial Genomics, Southern Denmark”  og endeligt er ”One Day in Denmark” netværket spurgt om en landsomfattende afprøvning.

Forventning: En studerende skal sætte sig ind i og udføre laboratoriearbejde (dyrkning og PCR analyser) samt samle relevant litteratur om emnet.

Kontakt: Michael.Kemp@rsyd.dk

 

Undersøgelse for uerkendte vancomycin-resistente enterokokker i Danmark

Infektioner med Enterococcus faecalis og især E. faecium kan være vanskelige at behandle og ofte er vancomycin et af de sidste antibiotika, der kan bruges. Imidlertid er der de senere år sket en spredning af enterokokker, der er resistente for vancomycin på danske hospitaler. Derfor skal patienter med faktorer, der er disponeret for at være koloniseret med vancomycin-resistente enterokokker (VRE) screenes. I dag bruges dyre kits til dette. KMA på OUH har udviklet en meget billig og rimelig hurtig test til undersøgelse af materiale fra indlagte patienter og har afprøvet metoden i flere omgange. Den har hver gang afsløret ikke-erkendte VRE i patientprøver. Senest viste det sig, at der var et reelt udbrud blandt patienter på intensiv afdelingen.

Vi ønsker nu at afprøve metoden på et større materiale fra andre dele af landet. I et samarbejde med Slagelse Sygehus er en test af enterokokker isoleret fra patienter derfra i gang. Dette ønskes udvidet med test af bakterier fra de øvrige KMAer i Region Syddanmark gennem ”Center for Bacterial Genomics”. Vi skal dels teste isolerede enterokokker og dels bakterier, der ikke er isoleret fra blandingskulturer. Projektet indebærer en del laboratoriearbejde (dyrkning og PCR) samt koordinering.

Forventning: En studerende skal sætte sig ind i og udføre laboratoriearbejde (dyrkning og PCR analyser) samt samle relevant litteratur om emnet.

Kontakt: Michael.Kemp@rsyd.dk

 

Etablering af PCR analyse for plasmider, der bærer resistensgener for vancomycin

Infektioner med Enterococcus faecalis og især E. faecium kan være vanskelige at behandle og ofte er vancomycin et af de sidste antibiotika, der kan bruges. Imidlertid er der de senere år sket en spredning af enterokokker, der er resistente for vancomycin på danske hospitaler. Derfor skal patienter med faktorer, der er disponeret for at være koloniseret med vancomycin-resistente enterokokker (VRE) screenes. Når der påvises VRE hos flere patienter på samme afdeling er det vigtigt hurtigt at fastslå, om der kan være tale om overførsel af en bakterie mellem patienterne, altså et decideret udbrud. I dag kræver det isolation af den aktuele VRE og efterfølgende typning på statens Serum Institut. Denne proces tager typisk omkring en måned.

I Danmark cirkulerer hovedsagligt tre forskellige plasmider, der bærer resistensgener mod vancomycin mellem enterokokker. En identifikation af det resistensbærende plasmid vil være en lige så sikker indikation på smitteoverførsel som typning og burde kan gøres samme dag som der påvises resistensgener ved screening. Der ønskes udviklet tre forskellige PCR analyser, hver af dem specifikke for et af de tre plasmider.Der er en prioriteret rækkefølge for udvikling af de tre assays. Projektet indebærer en del laboratoriearbejde (dyrkning og PCR). 

Forventning: En studerende skal sætte sig ind i og udføre laboratoriearbejde (dyrkning og PCR analyser) samt samle relevant litteratur om emnet.

Kontakt: Michael.kemp@rsyd.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies