Metoder og teknikker

I forskningen benyttes klassiske klinisk mikrobiologiske metoder og moderne molekylærbiologiske og proteinkemiske teknikker. Almindelig fænotypisk (biokemiske reaktionsmønstre, in vitro resistens) karakterisering af mikroorganismer bliver i stadig højere grad suppleret med genetiske analyser til undersøgelse for specifikke egenskaber som fx antibiotika resistens, virulens faktorer, mv.
ELISA, PCR, DNA sekventering og masse spektrometri er eksempler på laboratorieteknikker, der anvendes i både rutine- og forskningssammenhæng. Nye teknologier og nye diagnostiske applikationer afprøves løbende.
Registrering af resultater opnået i rutinediagnostikken danner et vigtigt grundlag for videnskabelige opgørelser og dermed for evidensbaserede beslutninger.
Et særligt område er sammenholden af kliniske eller epidemiologiske data med mikroorganismernes karakteristika, fx udbredelse af stammer med særlige egenskaber og/eller særlige typer.
Til efterprøvning af hypoteser benyttes bl.a. i vitro assays i form af laboratorieopstillinger, der simulerer kliniske problemstillinger.
Gennem samarbejde med andre forskningsenheder er der adgang til yderligere en lang række teknikker og metoder.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies