Skip to main content

Stor ære tildelt professor på Juridisk Institut

En af medarbejderne på Juridisk Institut er blevet tildelt en plads i en af Verdensbankens paneler

Professor (mso) Steffen Hindelang er blevet udpeget af sit hjemland, Tyskland, til at være medlem af Verdensbankens ICSID Panel of Conciliators. Den danske betegnelse for ISCID er Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister, og panelet består af eksperter, der mægler i og afgør tvister mellem internationale investorer og den stat, hvori investeringen er foretaget.

Steffen er blandt 60 nyudnævnte medlemmer – fra 14 forskellige lande i verden, og de er typisk valgt for en seksårig periode.

Verdensbanken har sit hovedkvarter i Washington DC, og dens opgave er dels at genopbygge stater efter krise eller konflikt, dels at yde bistand til langsigtet udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

Læs nyheden på Verdensbankens hjemmeside.

Vi ønsker Steffen stort tillykke med udnævnelsen!

Redaktionen afsluttet: 08.01.2020