Uddannelse

Jura (bachelor)

På bacheloruddannelsen i Jura opnår du indsigt i en lang række juridiske discipliner inden for alt fra formueret, forvaltningsret, EU-ret og strafferet til forholdet mellem ret og samfund.

Cand.jur.

Kandidatuddannelsen i Jura er for dig, der ønsker at arbejde med samfundets love og med, hvordan de anvendes i praksis. Her videreudvikler du de metodiske kompetencer, du har erhvervet på bacheloruddannelsen i Jura, og du får viden om og indsigt i en række juridiske specialdiscipliner.

HA(jur.)

Bacheloruddannelsen HA(jur.) kombinerer jura med erhvervsøkonomiske fagelementer. Du beskæftiger dig således med alt lige fra at indgå kontrakter til at træffe beslutninger inden for lovens rammer og bearbejde eksterne og interne regnskaber.

Cand.merc.(jur.)

Cand.merc.jur.-uddannelsen forener disciplinerne jura og erhvervsøkonomi. På kandidatuddannelsen videreudvikler du de metodiske kompetencer, du har erhvervet på bacheloruddannelsen HA (jur.).

Jura (bachelor) - på deltid

Deltidsuddannelsen er tilrettelagt over 5 år. Jura på deltid svarer indholdsmæssigt til den 3-årige fuldtidsuddannelse i jura. Undervisningen foregår om lørdagen kl. 9-16 (ca. 8 lørdage per halvår).

SDU er de eneste i landet, der udbyder jura på deltid som et fjernstudie. Dvs., at du kan følge undervisningen uanset din geografiske placering, da alle forelæsninger optages.  Den nye teknik gør det også muligt for dig at stille spørgsmål direkte under forelæsningen samt for at deltage i gruppearbejde.

Jura (kandidat) - på deltid

Uddannelsen svarer til den toårige kandidatuddannelse i jura, men foregår på deltid og varer derfor 3 år. Undervisningen kommer til at foregå lørdage fra kl. 9-16, så du kan følge uddannelsen, selvom du er i job. Jura på deltid (kandidat) består af nogle traditionelle juridiske overbygningsfag, herunder Skatteret, Civilproces og Regnskabsforståelse (eller et andet fag med økonomisk indhold). 

Erhvervskandidat i Jura

Vil du skabe en bedre kobling mellem din uddannelse og arbejdsmarkedet? Tag  din kandidat i jura på deltid tilrettelagt over 4 år, samtidig med at du er på arbejdsmarkedet. 

 

Juridisk Instituts Nationale samarbejdspartnere:

Juridisk Instituts Internationale samarbejdspartnere:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies