Det retlige møde

Forskningens fokus og genstandsfelt


Det Retlige Møde studerer mødet mellem rettens repræsentanter, såsom juristen, sagsbehandleren, fængselsbetjenten, politibetjenten, og borgeren, fx klienten, den indsatte og flygtningen. Det retlige møde kan bl.a. betragtes som et møde, der finder sted mellem løsladte og forvaltningen, den indsatte og fængselspersonalet og multinationale selskaber og deres advokater.

Det retlige møde bliver studeret ud fra et tværdisciplinært perspektiv, der gør det muligt at belyse ret i praksis, når rettens repræsentant møder borgeren.

Retten studeres normalt ved hjælp af retsdogmatisk metode, hvor domstolenes praksis udgør en væsentlig faktor. Retten bliver ligeledes overvejende studeret af jurister, kriminologer og retssociologer i situationer, hvor den er ’synlig’, for eksempel i forbindelse med lovbrud, domsafsigelser og i konkrete tvister. Men hvad er der sket før denne synliggørelse? Hvilke faktorer, argumenter, forhandlinger og dominansforhold har indvirket på, om en sag opstår, og hvordan påvirker sociale mekanismer domsafsigelser? Det Retlige Møde undersøger disse spørgsmål – og i flere tilfælde også, hvorvidt dette møde har en kriminalpræventiv effekt. De overordnede forskningsspørgsmål er:

  1. Hvordan skabes retten i mødet mellem rettens repræsentant og borgeren?
  2. Hvilken betydning har andre strukturer såsom økonomi, organisationer, køn og etnicitet for det retlige møde?
  3. Hvilke individuelle, kriminalpræventive, retssikkerhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser har dette møde?

Forskningens metode


Det retlige møde tager udgangspunkt i en ’mixed method’-tilgang og anvender især kvalitative sociologiske metoder. Hensigten er at skabe en dybdegående viden om det retlige møde ved at gennemføre dokumentanalyse samt observationsstudier af mødet mellem rettens repræsentant og borgeren og foretage interviews med de involverede parter. I studier vedrørende den kriminalpræventive effekt anvendes kvantitative metoder ofte, fx i form af registerbaserede undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser. Derudover anvendes retsdogmatisk metode til identificering af overordnede strukturer, retlige problemstillinger og løsninger.

Aktiviteter inden for videnudveksling/samfundsengagement


Det retlige møde berører mange forskellige aktører – lige fra retlige udøvere som advokater, politibetjente, fængselspersonale og socialrådgivere til brugere af retten, herunder såvel store internationale selskaber og almindelige forbrugere og lovovertrædere. Gruppens forskning har derfor en bred samfundsmæssig interesse og relevans.

 

Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at gruppens medlemmer ofte modtager henvendelser fra journalister i forbindelse med aktuelle sager og er efterspurgte bidragsydere i forbindelse med ekspertkomiteer.

 

Endelig deltager gruppens forskere ofte som oplægsholdere i forskellige sammenhænge, fx på andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hos aftagere og i internationale sammenhænge.

 

Uddannelsesaktiviteter

 
Spydspidsen er stærkt forankret i de juridiske uddannelser ved SDU. Gruppen varetager undervisning i grundfag på BA Jura og jura deltid-uddannelsen og er derudover ansvarlig for interdisciplinære fag på forskellige uddannelser på SDU.

En stor del af undervisningen i spydspidsgruppens fag foregår som en kombination af synkrone og digitale asynkrone læringsaktiviteter, hvilket er med til at modernisere uddannelsen og understøtte de studerendes læringsprocesser.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies