Julie Werenberg Dreier

Formål

Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge hvorvidt feber og almindelige infektioner under graviditeten er associeret med barnets neurokognitive udvikling.

 

Baggrund

Feber og infektioner under gravidteten er mistænkt for at have en skadelig virkning på hjernens udvikling hos fostret. Fostertilstanden er en periode, hvor hjernen gennemgår en massiv udvikling, og den er således meget sårbar overfor ydre eksponeringer. Både feber og visse infektioner under graviditeten har været sat i forbindelse med alvorlige udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og cerebral parese, men vores viden omkring andre neurokognitive udfald som følge af prænatal eksponering er begrænset.

 

Forskningsspørgsmål

Dette projekt sigter derfor mod at undersøge sammenhængen mellem feber og forskellige almindelige infektioner under graviditeten og en række neurokognitive udfald hos barnet, herunder attention deficit/hyperactivity disorder (ADHD), barnets faglige præstation i skolen, og psykoselignende symptomer.

 

Metoder

Projektet udføres som et populationsbaseret register- og follow-up studie med udgangspunkt i den danske fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). Kohorten blev etableret i 1996 og inkluderede frem til 2002 mere end 100 000 mor-barn par. Oplysninger omkring forekomsten af feber og infektioner under graviditeten blev indsamlet i forbindelse med to interviews omkring graviditetsuge 12 og 30. Disse oplysninger sammenkobles i dette projekt med data på børnene fra forskellige danske registre (Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret, det Psykiatriske Central Register), fra de nationale tests i folkeskolen, og fra kohortens opfølgning. Tilsammen udgør disse informationer en omfattende forskningsdatabase, som bliver grundlag for de statistiske analyser.

 

Vejleder:

Gabi Berg-Beckhoff, SDU, IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme

Anne-Marie Nybo Andersen, København Universitet, Social Medicin

 

 

Tidsplan

1. februar 2013 til 7. november 2016

 

Link til ph.d.-afhandlingen som pdf uden artikler


 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies