Skip to main content

Hjertekarsygdomme blandt danske søfarende

Baggrund
Arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene for søfarende er væsentligt anderledes end for de fleste erhverv på land såsom lange arbejdsdage, ensformigt arbejde, natarbejde, adskillelse fra familie og venner på længere ture samt psykosociale problemer, såsom mangel på adskillelse mellem arbejde og fritid. Disse anderledes arbejdsforhold kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdomme er et stort sundhedsproblem i hele verden, specielt inden for søfart, idet en akut opstået hjertekarsygdom hos en søfarende ombord kan have fatale konsekvenser, da den nødvendige lægehjælp potentielt kan være langt væk. Det vil sige, at der kan gå op til flere timer eller endda dage før en søfarende med f.eks. en livstruende tilstand kan få den rette lægebehandling. Da hjertekarsygdomme kan have fatale konsekvenser for de søfarende, er det yderst vigtigt at undersøge risikoen for hjertekarsygdomme for at kunne skabe målrettede sundhedsinterventioner.

Formål og forskningsspørgsmål
Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem at være søfarende og risikoen for hjertekarsygdomme ved at undersøge:
1) Ændringer i incidens og dødelighed blandt danske søfarende over en 30-årig periode sammenlignet med resten af den erhvervsaktive befolkning i Danmark.
2) Sammenhængen mellem den enkeltes stilling ombord og risikoen for hjertekarsygdomme blandt danske søfarende.
3) Sammenhængen mellem fartøjstype og risikoen for hjertekarsygdomme blandt danske søfarende.
4) Om de danske søfarende har en bedre eller dårligere overlevelsesprognose sammenlignet med andre erhvervsgrupper.

Metode
Det er et registerstudie, der inkluderer alle søfarende med et dansk cpr.nr. og dækker perioden fra 1986 til 2016. Data kommer fra registeret BLUE (etableret på CMSS, SDU) og Søfartsstyrelsen. Fra BLUE benyttes bl.a. data fra Landspatientregisteret, der giver informationer om hospitaliseringer, samt Dødsårsagsregisteret, mens data fra Søfartsstyrelsen inkluderer søfartsspecifikke oplysninger, såsom på- og afmønstringsdatoer, skibstype og stilling ombord. Overlevelsesanalyser vil være den primære statistiske analysemetode til at besvare forskningsspørgsmålene, mens andre relevante statistiske analysemetoder også vil inkluderes. Overlevelsesanalyserne vil bl.a. bestå af Cox regression samt Kaplan-Meier grafer og analyser, mens andre statistiske analyser vil indbefatte bl.a. Poisson og logistisk regression. Outcome i analyserne vil både være hospitalisering og dødelighed på grund af hjertekarsygdomme. Hver analyse vil blive justeret for relevante faktorer, såsom køn, alder, indkomst, social status osv. for at give det mest retvisende billede af risikoen for hjertekarsygdomme. Mulige faktorer, der har indflydelse på sammenhængen, vil blive fundet ved litteraturstudier, og DAGs (directed acyclic graphs) vil blive anvendt til at identificere dem, der vil blive inkluderet i analyserne.

Tidsplan
Efteråret 2020 – 2023

Ph.d.-studerende
Projektet udføres af en ph.d.-studerende.

Vejledere
Seniorforsker Kimmo Herttua, Center for Maritim Sundhed og Samfund, SDU (hovedvejleder)
Professor Rune Lindahl-Jacobsen, Enhed for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, SDU (bivejleder)