Menu

Epigenetiske biomarkører til forudsigelse af dødelighed hos ældre

Segmentet af personer som lever længere i den vestlige civilisation er støt stigende, heriblandt også i Danmark.  At identificere de faktorer, som forøger befolkningens sundhed, livsglæde og levetid, er dog stadig en stor udfordring indenfor sundhedsvidenskaben.

Formål

I litteraturen findes der allerede adskillige biomarkører, som viser mulige dereguleringer i flere biologiske systemer, som bliver brugt til at forudsige dødeligheden hos ældre; men de nuværende biomarkører bruges normalt som en forlængelse af specifikke sygdommes fænotyper til at beskrive forudsigelse af dødelighed, i stedet for at bruge generelle sundhedsfaktorer til beskrivelse af befolkningens sundhed.

Ved at anvende genotypisk data, sigter vi efter at udvikle effektive modeller for at forudsige og beskrive dødelighed hos ældre ved at identificerer prognostiske epigenetiske biomarkører ved hjælp af bioinformatiske og statistiske metoder og værktøjer.

Metode

Data fra unikke og større epigenetisk follow-up kohorter, baseret på ældre individer af kaukasisk oprindelse, fra Skotland, vil blive brugt til at træne og teste modeller gennem samarbejde og i kombination med lignende danske kohorter som eksterne valideringer.

De udviklede modeller til forudsigelse af dødelighed vil kunne blive vigtige indikatorer for den generelle sundhedsstatus hos ældre, og vil endvidere være brugbare til at udbygge og metodikere individualiserede sundhedsprogrammer. De fundne genetypiske punkter vil være potentielle mål for videre funktionel analyse og medicinudvikling, alt sammen for at minimerer dødeligheden og højne livskvaliteten i det ældre segment.

Fondsbevillinger

  • Velux Grant nr. 72520.

Hovedvejleder

Medvejledere

Ph.d. studerende

Jesper Lund

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies