1.250 danskere får besøg igen

Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere.

Længe Leve - et Familiestudie er et forskningsprojekt, hvor deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mindst to søskende er blevet over 90 år gamle. I projektet undersøges det, om der er særlige forhold i disse familier, som kan forklare, at de lever længe og med godt helbred. 

Aldringsprocesser er langsomme, og ændringer spores bedst over en periode på flere år. Vi har derfor fulgt deltagerne via telefon eller brev en gang om året siden undersøgelsens start.

I 2014-16 besøges deltagerne igen med henblik på at indsamle nye og opdaterede oplysninger.

 

Et dansk-amerikansk samarbejde

SDU gennemfører forskningsprojektet i samarbejde med universiteter i New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted.

De danske familier kommer fra alle egne af landet, fra Nakskov til Skagen og fra Nr. Nebel til Aakirkeby. Den mindste af de deltagende familier tæller blot 4 personer. Den største tæller 79 personer. Tilfældet har villet, at en af de deltagende familier har rødder på begge sider af Atlanterhavet, hvor en bror til to søstre i Jylland i ungdommen emigrerede til Canada. Alle har de opnået en meget høj alder.

 

Hvad har vi fundet ud af indtil nu?

Med udgangspunkt i undersøgelsen er der foretaget en lang række studier, og resultaterne fra disse har på nuværende tidspunkt resulteret i 20 artikler bragt i internationale, videnskabelige tidsskrifter.

Læs om mere her:

Længe Leve - et Familiestudie modtager støtte fra:

Om den aktuelle aldringsforskning

Hør mere på DR P1 Netværket (30. oktober 2014)

  • Mister vi respekten for alderdom fordi vi lever længere?
    Vi lever længere end nogensinde før, men paradoksalt nok bliver vi ikke gamle. Det ses ikke på 65-årige, at deres fysiske funktioner siden 30-års alderen er blevet betydeligt svækkede.

Læs mere på Politikens hjemmeside (26. oktober 2014)

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies