Menu

IDEAL: Menneskets udvikling og aldring

12 millioner euro fra EU til støtte for studier af sammenhængen mellem udvikling tidligt i livet og helbred senere i livet.

På baggrund af en stor bevilling fra EU skal et nyt europæisk konsortium undersøge, i hvilken grad menneskets fosterliv og tidligste barndom har betydning for helbredet senere i livet. 14 studiegrupper i EU deltager sammen med to virksomheder i dette fælles forskningsprogram, der bliver koordineret fra Leiden University Medical Centre (LUMC) i Holland. Forskningsgruppen ved Syddansk Universitet bidrager til projektet med deres mangeårige ekspertise inden for epidemiologiske studier af tvillinger.

Tvillingstudier

Fosterlivet for tvillinger adskiller sig fra enkeltfødte, da tvillingers vækst sidst i graviditeten er begrænset. Fødselsvægten for tvillinger er således næsten 1 kilo lavere end for enkeltfødte. Der er ingen tvivl om, at den lavere fødselsvægt og tendensen til for tidlig fødsel er en udfordring for tvillingernes helbred i de første måneder af livet. Det er dog mere usikkert, i hvor høj grad de trange forhold i livmoderen giver ”helbredsmæssige ar” hos tvillinger senere i livet.

På baggrund af et stort antal registerstudier, der er gennemført ved Det Danske Tvillingregister på Syddansk Universitet, har man kunnet vise, at tvillinger efter barndommen har samme dødelighed og dødsårsager som enkeltfødte. Det kan dog ikke afvises, at der kan være tale om mere diskrete påvirkninger, og en del af dette EU-projekt fokuserer på studier af tvillingpar med stor forskel i fødselsvægt. For at belyse sammenhængen mellem tidlig udvikling og helbred senere i livet vil cirka 150 enæggede tvillinger med en forskel i fødselsvægt på over et halvt kilo blive undersøgt, og dette studie vil spænde fra det molekylære niveau over den metabolske profil til fysisk funktion.

Den hollandske hungersnød

Som nævnt er det en generel opfattelse blandt mange videnskabsfolk, at et barns ernæring i fosterstadiet og i løbet af barndommen ligger til grund for barnets disponering for en del sygdomme samt andre negative helbredseffekter. For eksempel lider mennesker, som blev undfanget under den hollandske hungersnød i vinteren 1944-45, ofte af overvægt og hypertension tres år senere.  Forskningsgruppen på LUMC har allerede vist, at det at være udsat for underernæring i livmoderen har indflydelse på reguleringen og programmeringen af generne. Såkaldte ”epigenetiske” faktorer i dna’et kan påvirke genernes funktion og have en effekt på helbred, livslængde og aldring.

Desuden ønsker forskerne at klarlægge, hvordan f.eks. indtag af usund mad, infektioner i graviditeten og kunstig befrugtning samt overvægt og mangel på fysisk aktivitet i barndommen kan påvirke et menneske senere i livet. Yderligere vil man gennem studier af dyremodeller, f.eks. bananfluer, rundorme og mus, kunne afdække de mekanismer, der er i spil, og manipulere dem eksperimentelt.

Individuelle forskelle

Forskerne ønsker ikke kun at påvise - men også at forklare mulige påvirkninger: Hvilke gener og mekanismer forbinder tidlig udvikling med vækst og helbred senere i livet? Og hvilken rolle spiller det hurtigt skiftende miljø, som vi mennesker lever i, sammenlignet med det miljø, vi udviklede os i?

Derudover håber forskerne på, at kunne udvikle redskaber og metoder til at måle effekten af forholdene tidligt i livet, endnu før de påvirker helbredet. Endelig vil forskerne studere, hvordan interaktionen mellem epigenetik og genetiske faktorer bidrager til de store individuelle forskelle hos mennesker med hensyn til helbred, aldring og livslængde.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies