Er børnebørnene også sundere?

De familier der indgår i undersøgelsen, som internationalt er kendt under navnet Long Life Family Study, er alle kendetegnet ved en søskendeflok, der har levet meget længe. Det er det positive udgangspunkt. Vi har nu i en række studier vist, at også børnene af disse søskende har bedre overlevelse og helbred end andre på samme alder, og det samme har deres ægtefæller.

Udvidelse til 3. generation

Dette fik os til at spekulere på, om denne positive tendens med godt helbred fortsætter helt ned i børnebørns-generationen.

Er børnebørnene også sundere?

Er børnebørnene også sundere?

Vi planlægger nu også i enkelte familier at invitere børnebørnene til at deltage i undersøgelsen.


"I vores familie bliver vi gamle..."


I perioden 2006-2009 blev godt 1.250 danskere sammen med ca. 3.600 amerikanere undersøgt i vores forskningsprojekt om familier med høj levealder og sund aldring.

Familierne i studiet er karakteriseret ved at leve længe og med godt helbred. Undersøgelsens formål er at forstå, hvordan man bærer sig ad med det, i håbet om at flere mennesker vil kunne opnå den samme sunde aldring.

I alt 868 danskere deltog i projektets 2. besøgsrunde i perioden 2014-2017, for at udviklingen i deres helbred kunne følges.  I 3. besøgsrunde (2020-2023) inddrages 3. generation for at undersøge om den positive tendens også fortsætter helt ned i generationen af børnebørn.

I projektet undersøges det, om der er særlige miljømæssige eller genetiske forhold i disse familier, som kan forklare, at medlemmerne lever længe og med godt helbred sammenlignet med andre i samme alder. Syddansk Universitet gennemfører forskningsprojektet i samarbejde med universiteter i New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted.


Nu besøger vi deltager igen for at se, hvordan det er gået dem siden sidst og indsamle nye oplysninger.


Længe Leve - et Familiestudie