Længe Leve - et familiestudie

Dansk Center for Aldringsforskning

3. besøgsrunde 2020 til 2023

Den tredje besøgsrunde med ca. 770 mulige tidligere deltagere samt nye deltagere fra 3. generation er nu gået i gang. Undersøgelsen udføres igen i deltagernes eget hjem af vores sygeplejersker.

For tidligere deltagere vil det være en gentagelse af alle spørgsmål, test, undersøgelser og blodprøver fra 2. besøgsrunde med tilføjelse af en mindre motorisk undersøgelse samt en 1-minuts stoletest.

En hel ny komponent bliver et kostspørgeskema, hvilket er blevet efterspurgt af mange af undersøgelsens deltagere. Hvad betyder kosten?

For nye deltagere fra børnebørns-generationen vil der desuden være spørgsmål fra 1. besøgsrunde om uddannelse, arbejde, levevaner, personlighed (NEO-FFI) og enkelte fysiske målinger, siddende højde, knæhøjde og armspændvidde. Er næste generation også sundere?


Baggrund

Et meget langt liv synes at være mere almindeligt i nogle familier end i andre. ”I vores familie bliver vi meget gamle”, hedder det i visse familier. I denne forløbsundersøgelse fokuseres på sådanne familier, hvor flere søskende er blevet over 90 år med et godt helbred i behold. Disse gamle søskende indgår i studiet sammen med deres børn, søskendebørn og ægtefæller i begge generationer.

Hvad er det overordnede formål

Med undersøgelsen håber vi at få værdifulde informationer om miljøets og arveanlæggenes betydning for at opnå et langt liv med et godt helbred. Det har man særlig gode forudsætninger for, når man studerer familier. Den viden vi får, håber vi, vil komme fremtidige generationer til gode.

Undersøgelsen

Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med universiteter i St. Louis, New York, Pittsburgh og Boston, hvor lignende undersøgelser finder sted. Projektet inkluderede i årene 2006 til 2009 ca. 3600 amerikanske og ca. 1250 danske deltagere. Familierne blev udvalgt, fordi flere søskende i disse familier havde nået en alder betydeligt over gennemsnittet for de fødselsårgange, de tilhørte.

Undersøgelsen har i flere studier vist, at også børnene af disse søskende har bedre overlevelse og helbred end andre på samme alder, og det samme har deres ægtefæller.

Dette fik os til at spekulere på, om denne positive tendens med godt helbred også fortsætter helt ned i børnebørns-generationen. Derfor planlægger vi i enkelte familier også at invitere børnebørnene til at deltage i undersøgelsens 3. runde.


Undersøgelsen 2006 til 2019:

1. besøgsrunde år 2006 til 2009 med ca. 1250 deltager blev udført i deltagernes eget hjem af vores sygeplejersker.
Undersøgelsen indeholdt:
  • Spørgsmål om helbred, dagligdagens aktiviteter (ADL), uddannelse, arbejde, levevaner, personlighed (NEO-FFI), depressionssymptomatologi (CES-D), sygdomme, indlæggelser, medicinforbrug og selvvurderet helbred.
  • Test af deltagerens fysiske formåen foregik ved: balanceøvelse, en øvelse hvor deltageren blev bedt om at gå en kort afstand og at rejse sig fra en stol, gribestyrke, måling af blodtryk og puls, lungefunktionsundersøgelse, måling af højde, siddehøjde, knæhøjde, armspændvidde, livvidde og vægt.
  • Desuden indgik en række hukommelsesprøver: Mini Mental State Examination (MMSE), logisk hukommelse – umiddelbar og forsinket, talspændvidde – forlæns og baglæns, ordmobilisering samt tal-symbolerstatning.
  • Fastende blodprøve med henblik på at måle blodsukker, kolesteroltal og en række andre biomarkører samt til at gennemføre studier af kendte arveanlæg samt af arveanlæg, der i fremtiden måtte vise sig at være af betydning for menneskets helbred og livslængde.

2. besøgsrunde år 2014 til 2017 med 868 deltagere blev udført i deltagernes eget hjem af vores sygeplejersker.
Undersøgelsen indeholdt:
  • Gentagelse af de spørgsmål, der kan forventes at ændre sig over tid, dvs. spørgsmål om helbred, sygdomme, medicinforbrug og funktionsevne.
  • Gentagelse af de fysiske test fra 1. besøgsrunde.
  • Gentagelse af hukommelsesprøverne fra 1. besøgsrunde med tilføjelse af Clock Drawing Test, Trail Making Test og Hopkins Verbal Learning Test.
  • Desuden blev der tilføjet en ultralydsscanning af pulsårerne på halsen.
  • Gentagelse af fasteblodprøverne fra 1. besøgsrunde.

Årlig opfølgning år 2006 til 2024

Aldringsprocesserne er langsomme, og ændringer spores bedst over en periode på mange år. Vi følger derfor deltagerne via telefon eller brev én gang om året for at få belyst følgende spørgsmål: Bevarer man sine færdigheder? Hvor mange sygdomme og skavanker får deltagerne?


Godkendelser

Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (S-VF 20030227) og Syddansk Universitet, Research & Innovation Organisation (SDU RIO), fortegnelses-nr.: 10 931.

Finansiering

Studiet finansieres af det amerikanske forskningsagentur National Institutes of Health, National Institute on Aging (NIH/NIA).


Kontaktpersoner: 

Hvad har vi fundet ud af?

Hvorfor går høj alder og godt helbred i arv?

Siden 2006 har vi studeret de allerældste danske og amerikanske søskende - og deres børn. Nu har vi fået mulighed for at fortsætte undersøgelsen og at inkludere deres børnebørn.

LLFS : 3. besøg

Why is high age and good health enherited?

For more than a decade oldest-old Danes and Americans and their children have been investigated. Now we can continue the study and include the grandchildren.

LLFS : Visit 3

What are the secrets of a long and healthy life?

(under construction)

International Homepage