Menu

Danske 100-års studier

Antallet af danskere der fylder 100 år, er steget markant de senere år; men meget tyder på, at de ikke bare har været heldige. Undersøgelser af indlæggelser viser, at de 100-årige har været mindre på hospital som 70-årige sammenlignet med andre fra deres egen årgang og det tyder på, at de 100-årige har haft en sund aldring gennem mange år - og de er således nogen, vi kan lære noget af.

Dette har været en af grundene til, at vi i Danmark har undersøgt hele årgange af 100-årige inkl. 1895-, 1905- og 1915-årgangene.

Er det gode år der føjes til livet

Studier af danske 100-årige

Fødselsårgang 1895 >>

Klinisk-epidemiologisk tværsnitsundersøgelse af danske 100-årige (født i perioden 1. april 1895 – 31. maj 1896).  Alle overlevende deltagere blev undersøgte igen, da de fyldte 101, 103, 104, 105, 106, 107 og 108 år.

80% af dem, som deltog i 100-års undersøgelsen i 1995, svarede "Ja" til spørgsmålet: "Er du glad for hver dag du lever?"
 

Årgang 1905: Helbred og funktionsevne >>

Forløbsundersøgelse af danskere født i 1905. Deltagerne blev interviewet første gang da de var 93 år gamle i 1998 - og efterfølgende i 2000, 2003 og 2005.

Årgang 1910: Antallet af 100-årige stiger >>

Antallet af 100-årige stiger og derfor følges der op på de tidligere studier med interviews af flere danskere, der fylder 100 år. Formålet er at undersøge om der også er sket en ændring i de ældres helbred og funktionsevne? 

Fødselsårgang 1911-12 i fem lande >>

Undersøgelse af fødselsårgang 1911-12 (også kaldet 5-COOP). Dataindsamling i fem lande Danmark, Frankrig, Sverige, Schweiz og Japan 2011 - 2012.

Årgang 1915: Er det gode år, der føjes til livet? >>

Vi ved nu at flere bliver meget gamle, men er det gode eller dårlige år der føjes til livet? For at finde svar på det blev alle danskere, der fyldte 95 år i 2010, interviewet og i 2015 blev de, som fyldte 100 år, genbesøgt. Målet var at undersøge om de fungerede bedre fysisk og kognitivt end 1905-årgangen.  

- o -

Vore undersøgelser viser, at man som 100-årig oftest slås med helbredsproblemer. Blandt de største udfordringer er, at ca. halvdelen har en vis grad af demens om end kun i mild grad; men der er dog også selvhjulpne 100-årige. 
 

LÆS MERE OM: Vi bliver bedre og bedre til at blive 100 år >>

 - o -

At leve 100 år - en kvindedisciplin

På spørgsmål om: "Hvad øger chancen for at blive 100 år?" er de første nærliggende svar "at være kvinde" og "at være født så sent som muligt". Ifølge grafen over 100-årige i Danmark, har kvinder ca. 6 gange så stor chance som mænd for at klare 100-årsmærket, og senere årgange har langt større chance end tidligere årgange. 

LÆS MERE OM: Mand-kvinde paradokset >>

- o -

Genetiske faktorer

De genetiske faktorer har indflydelse på ens chancer for at leve i det trecifrede, og tvillingestudier og andre familiestudier typer på, at den genetiske indflydelse på overlevelseschancen øges med alderen. Blandt KRAM-faktorerne er det igen især rygning, der er den store spiller, og chancen for, at en storryger lever til 100 år, er forsvindende.

LÆS MERE OM: Tvillingstudier og aldring >>
LÆS MERE OM: Familiestudier og lang levetid >>

- 0 -

Livsstil og de allerældste

Der er ingen tvivl om, at forberede livsvilkår, livsstil og medicinske behandlinger har været medvirkende til at øge vores livslængde og antal aktive år. 

LÆS MERE OM: Skarpe Hjørner & Runde Dage (Munksgaard, 2016)

 - o -

Kontakt:

100-årige danskere

Helbredsprofil og hjerte-kar sygdomme

Signe Høi Rasmussen, PhD

Centenarians Today

Om 100-årige i 5 lande: Danmark, Frankrig, Japan, Schweiz og Sverige

The 5-coop Study

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies